Hej alle badmintonspillere og forældre i Ikast FS Badminton


Hej alle badmintonspillere og forældre i Ikast FS Badminton

Her er lige en lille julehilsen fra klubben. 

Det er mit indtryk at det går godt i hallerne såvel til træning som ude til diverse turneringer. Der er drøn på til træning og det er en fornøjelse at få lov til at være med helt tæt på, uanset om de vinder eller taber.

Jeg glæder mig særligt meget over at der fortsat er mange som deltager i træfstævnerne. Det er en rigtig god måde at komme ud og prøve kræfter med andre badmintonspillere.

Jeg håber at mange har lyst og mulighed for at deltage i de 2 klubstævner som USU har valgt ud til de stævner hvor vi vil gøre en særlig indsats for at komme talstærkt afsted.

Det første stævne er Gødvad Vinter Cup i Silkeborg hallerne fra den 6. - 8. Januar. Der er tilmeldingsfrist den 15. december via badmintonpeople.

Stævne nr. 2 som vi gerne vil mange afsted til er, DMU som afholdes i Grindsted fra den 20. – 22. april 2012. De to stævner er valgt fordi der spilles i mange rækker og årgange samt at mange spiller samme sted, så der er mulighed for at lave et fælles IFS lejer.

Her kommer lige en opfordring i god tid:

Hvert år i marts afholder vi som klub nordens største ungdomsstævne ISI Cup (tidligere Danske Bank Cup), hvor U9 til U17 kæmper i mange haller i hele kommunen. For at kunne afholde sådan et stævne, så er der brug for hænder - mange hænder - og her kommer I ind i billedet:

 
Alle seniorspillere i Ikast skal hjælpe med at sidde ved dommerbord, afvikle kampe, være linjedommere, være diskoteksvagter og. lign. i den weekend. Ungdomsspillere skal/kan deltage i stævnet ?.

Alle forældre, vi får også brug for jeres hjælp til bespisning af de mange gæster som overnatter i Ikast i forbindelse med stævnet. Her er en oversigt over de vagter som vi meget gerne vil have jeres hjælp til. Det er selvfølgelig tilladt at tage mere end 1 vagt ?

Lørdag på Nordre skole:

Vagt 1:               kl. 05.30 – 09.00      6 personer (morgenmad)

Vagt 2:               kl. 09.00 – 11.30     3 personer (forbered aftensmad)

Vagt 3:               kl. 16.00 – 21.00       3 personer (forbered aftensmad)

Vagt 4:               kl. 16.30 – 21.00      6 personer (aftensmaden)


Lørdag på Hyldgårdsskolen:

Vagt 1:               kl. 16.00 – 21.00       6 personer (aftensmaden)



Søndag på Nordre skole:

Vagt 1:               kl. 06.00 – 10.00       8 personer (Morgenmad)



Søndag på Hyldgårdsskolen:

Vagt 1:               kl. 06.00 – 10.00       8 personer (Morgenmad)



Nattevagter til de 2 skoler fra lørdag til søndag:

Nattevagt på Nordre                kl. 23.00 – 06.00                 2 personer

Nattevagt til Hyldgård              kl. 23.00 – 06.00                 2 personer


I må gerne melde ind allerede nu, på hvilke vagt/vagter som I ønsker at hjælpe med til stævnet. Jeg skal nok koordinere dem således at vi kan få alle besat ?. Til sidst vil jeg bare ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et super godt nytår.

Med sportslig hilsen Ikast FS – Badminton USU



Werge / jps

Diverse