Nyt fra bestyrelsen 5/9-2006


Nyt fra bestyrelsen 5/9-2006

1.   Nyt fra USU

• Sommerlejrene gik rigtig godt og der er kun kommet positivt respons fra deltagerne. Det skal dog siges at antallet på den ”lille” lejr meget gerne må være højere. Der er ingen tvivl om at der skal laves lejre igen til næste år, men der er nogle ting der skal gøres tidligere. Folderen skal være klar tidligere så den kan være i hallen ved nogle flere stævner i løbet af foråret 2007. Søren Kristiansen booker hallen og skolen og han snakker med de trænere der var med i år, om de er med igen i 2007. Peder Nissen snakker med Svend Åge om det vil være noget for ham at blive primus-motor for lejrene.

 

• Der er følgende tiltag i den nye sæson: Nat-minton og juleafslutning. Derudover er der oprettet et ungdomsråd og der er meningen de skal komme med gode ideer til hvad man kan lave af tiltag.

• Marie Nissen har lavet en liste til USU/ungdomsspillerne over hvilke hold der skal tælle til de senior-hjemmekampe der er i sæsonens løb.

• Forælder/barn-badminton starter den 9. september og er mellem kl. 11.00 og 12.00. Det er Line Vestergaard Huus og Tine Fenger Nissen der står for det og forventer der kommer rigtig mange.

• Bestyrelsen er fra nogle forældre blevet gjort opmærksomme på, at de ikke mener ungdomstrænerne tager sig nok af bredden. Vi skal derfor gøre trænerne opmærksomme på at, at de skal have tid til alle spillere til træning – og ikke kun de bedste af dem.

• Det er Erik Linneberg der står for talenttræningen og det er også ham der udtager hvem der skal med på holdet. Som udgangspunkt er det spillere i Elite- og Mesterrækken der er med på træningen.

 

2.   Nyt fra SSU

• Der er en stor trup i år, men den er ikke helt fastlagt endnu.

• Af nye spillere er der kommet: Henrik Hansen, Kim Brandt Madsen, Peter Agger, Mats Bue og Thomas Jensen. Følgende spillere er flyttet til Silkeborg: John Wohlert og Lone Hesel.

• Træningen ligger mandag og torsdag mellem kl. 19.00 og 21.00 og derudover kan man træne tirsdag mellem kl. 18.00 og 19.00. Zhang kommer og laver specialtræning med nogle af seniorspillerne nogle mandage i løbet af sæsonen.

• Heidi Fruelund står for tilmeldingen til stævner via klub-portalen og Peder hjælper til hvis der bliver nødvendigt. Klubben giver 150 kr. i tilskud pr. stævne, men stiller man ikke op får man ikke noget tilskud.


3.   Nyt fra Hovedbestyrelsen

• Intet nyt.


4.   Sponsorgruppen

• Allan Olsen-koncerten gik godt og det var rigtig godt at det var flyttet til Fønix-huset. Hvis det er muligt igen til næste år kunne det godt være en mulighed. Til næste år skal der være flere hjælpere og det vil være oplagt at få seniorspillerne til at hjælpe. Næste år skal man også forsøge at få flere fra klubben til at komme til arrangementet.

• Budgettet er ved at være klar og folkene er i gang med at finde sponsorer.


5.   Eventuelt

• MBK – Midtjysk Badmintonklub. Et samarbejde mellem Ikast og Herning på seniorsiden. De folk der står for at få det op at køre er fra Ikast er det Ulrik Pedersen og Lars Nissen og fra Herning Michael Pedersen og Niels Damgård. Overbygningen får ingen betydning for denne sæson, men der håbes at der til næste år er et 2. divisionshold at bygge videre på. Gerne et hold der kan være med i toppen af 2. division.

• Team Danmark licensen har vi beholdt ved at indgå et samarbejde med Herning om den. De spillere der kommer med på træningen vil hovedsagligt komme fra Ikast, Herning, Silkeborg, Holstebro og Skive-Resen. Jan Jørgensen og Thomas Kjær forventes at være trænere og truppen vil være på 14 spillere pr. træner. Pt. mangler vi en til at være med i styregruppen for Team Danmark. Der vil blive arbejdet på at finde en hurtigst muligt. Træningen starter i løbet af 2-3 uger.

• Klubbens bindeled til efterskoleeleverne er Malene Worm.

• Inden sæsonstart blev der lavet en IFS-avis, der blev omdelt. Det var et rigtigt godt stykke arbejde af alle og har givet klubben en rigtig god omtale.

• Til Danske Bank Cup skal der laves tællermapper til de haller der ikke har tællerstole. Kate Blirup snakker med forælderforeningen om det var noget for dem.


/Heidi Fruelund

/jps



Admin

Diverse