Sikker sejr mod Odense - Ikast forsat 1. point foran Højbjerg


Sikker sejr mod Odense - Ikast forsat 1. point foran Højbjerg

Det kan være svært at sætte sig op til en kamp man på papiret har vundet på forhånd!

 

Det var problemstillingen for Ikast FS, Badmintons hold i 3. division da holdet kørte mod Odense for at spille mod bundholdet BK 77 Odense.

 

Marie og Peder Nissen vandt overbevisende med 21-4 21-12 i første mixeddouble, og er fortsat ubesejret i 2½ sæson! Anden mixeddouble vinder Gitte Haxen og Henrik K. Hansen mod sidste års IFS´er Henrik Rasmussen og makker med 21-7 23-21

 

I første damsingle taber Camilla Overgaard til en velspillende Anne Pedersen i 3 sæt. 21-18 15-21 15-21. Anden damesingle vinder Malene Worm forholdsvis let med 21-12 21-13.

 

Herresinglerne blev tættere end Ikast havde håbet på. Heldigvis viste Ikast spillerne formatet og vinder 3 af 4 singler. Første herresingle ved Jesper Skau Madsen vinder 20-22 21-14 21-16. Anden herresingle, Michael Moesgaard vinder med 24-22 18-21 21-13. Tredje herresingle ved Martin L. Hansen taber med 21-15 16-21 16-21. U19 spilleren, Mats Bue vinder fjerde herresingle, 21-14 21-16.

 

I begge damedoubler var Ikast overlegne. Marie Nissen og Malene Worm var ikke i nærheden af at sætte deres sejrsstime på 2½ år over styr. De vinder 21-11 21-8. Anden damedouble ved Camilla Overgaard og Gitte Haxen vinder med 21-15 21-15.

 

I herredoublerne var konstellationer blandet på ny. Det gav 3 sejre i 2 sæt. Konstellationerne var som følgende: 1. herredouble: Martin L. Hansen / Henrik K. Hansen. 2. herredouble: Peder Nissen / Jesper Skau Madsen. 3. herredouble: Michael Moesgaard / Mats Bue.

 

Hele holdet kæmpede forbilledligt og sikrede dermed den forventede storsejr. 11-2.

 

Højbjerg vandt ligeledes en storsejr og ligger fortsat lige i r.... på Ikast kun et point efter. Netop derfor er det vigtigt at alle spillere er i højeste gear mod de formodede nemme modstandere.

 

Næste gang venter rækkens nr. 3, Kolding.

 

/Tove Nissen og Jakob Storm



Admin

Diverse