Afgørende slutkamp u17
Der var lagt op til en intens top- og slut kamp mellem Lindholm og Ikast om 2.pladsen.
I første runde fik Ikast dog lagt et godt pres på Lindholm ved at komme foran 4-0. Sine Ravnholt Skov og Sofie Tolstrup vinder damesinglerne forholdsvis sikkert. 1.mix double bliver vundet i 2 sæt af Jeanne Hosbjerg og Mathias Bertelsen. Mens anden mixdouble skal ud i 3 sæt, før Morten Riber og Anne Mette Jensen kan hive sejren hjem.
Dermed havde Ikast lagt grundlaget for sejren, og det byggede de videre på i Herresinglerne, hvor alle tog sejren hjem, på nær debutanten Nikolaj Johansen, som tabte knebent.
Så stod der 7-1 til Ikast og det gjaldt nu damedoublerne. Anne Mette Jensen og Sofie Tolstrup vinder 2.damedouble sikkert, mens Jeanne Hosbjerg og Sine Ravnholt Skov vaklede lidt mere i 1. damedouble, men vandt i 3 sæt.
Det sikrede Ikast sejren inden de 3 herredoubler, men for at give Lindholm en lussing var alle herredoublerne opsatte på at vinde. Mathias Bertelsen og Jakob Knudsen vinder første herredouble i 3 sæt, mens det i anden herredouble desværre blev til et nederlag til Morten Rand og Mathias Kristiansen.
I 3.herredouble blev det til en sejr til Nikolaj Johansen og Morten Riber, som hermed sikrede 11-2 sejren over Lindholm.
Flot Ikast. Dermed var 2.pladsen i puljen sikkert hevet i land, lige efter Højbjerg.
Fidusen gik til Nikolaj Johansen, som spillede en rigtig flot holdkamp.
JK
