Kvalholdet løb ind i et ærgerligt nederlag i Grenå, hvor afbud og skader prægede dagene op til kampen og også selve kampen.
Kampen forløb således: Mathilde og Storm taber relativt sikkert i 2 sæt. Skuffende kamp! Sisse og René dannede efter et års pause igen par i mixeddouble. Det resulterede i en overlegen sejr.
Lene vinder sikkert i 2 sæt. Heidi kæmpede forbilledligt, men måtte desværre trække sig i starten af 3. sæt med en Ikast-fiber i læggen. Ærgerligt, mon ikke vi mindst havde vundet én af de to damekampe som nu var tabt på forhånd?
Grenå så stærke ud i herresinglerne og vinder 3 af 4 kampe. Knudsen kommer kanon fra start, men går derefter i stå og taber til Malenes bror, Søren Worm.
LH viser storform (!?) i anden HS og vinder sikkert i 2 sæt over en anden Grenå veteran, Tonni.
Søren Nielsen var oppe mod overmagten i tredje herresingle mod Kirkegaard (tidligere inde omkring Team Århus) og taber i 2 sæt. Mathias spiller en lidt svingende kamp, og taber mod en ikke ueffen modstander i 3 sæt.
Skulle holdkampen vindes skulle alle 3 doubler hjem. Den ligeledes gendannede double ved René / Storm spiller en taktisk fornuftig kamp og vinder sikkert i 2 sæt. Knudsen / Søren er rimeligt med i 2. HD, men taber i 2 sæt.
Holdkampens gyser kom i 3. HD, hvor LH og Mathias er nede med 2 matchbolde i 3. sæt. Heldigvis slår kombinationen af rutine og ungdom til og vinder 24-22. VIGTIG sejr, derved holder vi Grenå bag os i stillingen - Enten Grenå eller Ikast kan meget vel løbe med den sidste oprykningsplads.
Slutresultat: 7-6 til Grenå - selvom vi havde håbet på et bedre resultat, kørte vi den lange vej mod Vestjylland med en ok mavefornemmelse!
Fidus-stemmerne blev fordelt mellem René og LH. René fik æren af bamsen.
Der skal lige sendes en tak til U17-spillerne (Knudsen og Mathias) der meldte afbud til JM. De mange afbud/skader fra de etablerede kræfter gjorde det meget svært at stille hold.
/Storm
