Lørdag d.14. gik turen til Brønderslev helt præcist Jerslev for U15A holdet. Her skulle de spille om at blive Jyske Mestre for hold. Holdet bestod den lørdag af Cathrine Overgård, Nina Jacobsen, Lasse Mølhede, Kasper Bjørn Hansen, Kim Fenger og Absjørn Hven.
Der var desværre kun tilmeldt tre hold i deres række, derfor spillede de alle mod alle.
Første modstander var Frederikshavn. Vi vidste, deres hold var godt, og specielt vores piger ville få stærk modstand.
Første runde startede med tre doubler, to herre- og en damedouble. Det blev til sejre for begge herredoubler, mens Cathrine og Nina måtte se sig slået af de nordjyske piger. Stillingen startede med 2-1 til Ikast.
Anden runde startede alle herresingler, og de kæmpede utrolig flot, og endte alle med at vinde. Stillingen efter anden runde 5-1 til Ikast, og hermed var finalepladsen sikret.
Mixdoublen blev til en ren gyser for Nina og Kim, som efter en utrolig tæt kamp tabte 22-20 i tredje sæt. Cathrines modstander i damesinglen må siges at være lidt stærkere. Dog spiller Cathrine egentlig kun u13, men har spillet på holdet hele året pga. mangel på hold i u13, så om et år bliver det Cathrines tur til at slå endnu mere igennem!
Resultatet mod Frederikshavn endte 5-3 i Ikast favør- rigtig flot!
Efter Horsens’ sejr over Frederikshavn, stod finalen mellem Horsens og Ikast. Men inden den skulle spilles var alle spillere samt holdleder og forældre på udflugt i Jerslev city. Det blev både til pitabrød og is, så alle var ladet op til finalen.
Endelig, 5 timer efter første kamp, gik finalen i gang. Vi havde mødt Horsens i puljen, hvor vi måtte se os besejret, derfor skulle der hives ekstra ekstra kræfter frem for at få guldet.
Efter endnu en start med alle doubler, endte det denne gang ikke helt som, vi havde håbet, da Horsens kom foran 3-0. Begge herredoubler var meget tætte, men Horsens var bare stærkest denne gang. Horsens’ piger var endnu stærkere end Frederikshavn, så Nina og Cathrine måtte kæmpe endnu mere, hvilket de faktisk også gjorde, men det slog desværre ikke til.
Herresinglerne blev nogle utrolig tætte tresætskampe. Her endte det med en sejr til Ikast i førstesingle med Lasse Mølhede i to sæt og i andensingle med Kasper Bjørn i en meget lang og hård tresætter! Asbjørn spillede tredje single, og kæmpede utrolig godt og kom ud i tre sæt, men her trak Horsens spilleren det længste strå. Stillingen var nu 4-2 til Horsens, så med en sejr i damesingle og mixdoubler var der en mulighed.
Dette skete dog ikke på trods af både Nina og Kim gav den alt hvad de kunne, og Cathrine kæmpede endnu bedre end i sin første kamp.
Det blev til en Horsens sejr på 6-2, men Ikast vandt en flot sølvmedalje, tillykke med det!
Tak for en god dag med godt humør fra spillere og forældre, det var en fornøjelse!
/Kate Blirup