DS - Svenstrup


DS - Svenstrup

Sejr til senior-juniorne over Svenstrup.


Lørdag d.22. sep. tog Ikast 2 til Svenstrup. Holdet manglede Anders Gavnholt og Martin Lund Hansen, som begge er skadet, og forventningerne om at få en storsejr som sidste år var pillet noget ned.

Men på trods af skader var det "unge" seniorhold (gennemsnitsalder på 18,4 år) 100 % klar fra start, hvor vi vinder første runde med 4-0 med en tresætter i 1.ds og 2.mix.


Da anden runde med herresinglerne går i gang, går der ikke længe før føringen er blevet til 6-0 til Ikast, da 1. herresingle bliver skadet, og Christian Blirup vinder sin single på w.o ved stillingen 4-6 over den tidligere top 10 spiller i Danmark, Peter Janum. Jonas Nielsen og Michael Lund vinder ligeledes deres 1.hd på w.o.


De sidste tre herresingler går derimod hen og bliver noget af nogle gysere, hvor både Peter i 2.hs., Jakob Knudsen i 3. hs og Michael i 4.hs kommer ud i tre sæt!


Alle tre kæmpede skide godt, men desværre bliver det kun Jakob, som ender ud med en tæt sejr. Hermed er sejren i hus og føringen forøget til 7-2!


Tilbage er de to damedoubler og 2. og 3. herredouble.


Her bliver det igen til tresættere i 2.dd og herredoublerne. Begge herredoubler trækker det længste strå, hvor 2. dd taber med 17 i tredje sæt. 1. dd vinder i to sæt.


Samlet en sejr på 10-3 til Ikast og som der blev sagt i talen fra Svenstrup, så løb 'juniorerne' af med sejren over 'seniorene'


Fidusen gik velfortjent til debutanten - første års U17 spilleren - Kim Astrup, som vinder begge sine kampe med "veteranerne" Kate Blirup og Peter Ager (o:
 



Kate / jps

Diverse