Flotte resultater af Camilla og Sune


Flotte resultater af Camilla og Sune

Godt begyndt er halvt fuldendt, og 17-årige Anne Hald kan i hvert fald ikke klage over starten. I denne uge indledte hun nemlig sin internationale senior-karriere med en fornem førsteplads i Slovak International, der er en del af den europæiske "Future Series".
I de fire første kampe i turneringen skulle Anne Hald bruge tre sæt til at spille sig videre, men i finalen var spilleren fra Aarhus Badmintonklub suveræn og besejrede Mariya Martynenko fra Ukraine med 21-12, 21-18 på bare 29 minutter.


- Hun havde en fornemmelse af, at tingene bare kørte og spillede med en indre ro. Det var den første internationale seniorturneringen, hun var med i, så det er rigtig flot at gå ud og vinde over spillere, der har været med på det her niveau i mange år, siger U19-landstræner Jakob Høi.


Der var også dansk deltagelse i finale i herresingle, men her måtte Sune Gavnholt desværre se sig slået 21-14, 21-19 af den talentfulde ukrainer Dmytro Zavadskyy, der var topseedet ved EM for juniorer sidste år.


I damedouble var det også tæt på en dansk finaleplads, men trods to sætbolde i 1. sæt, tabte Camilla Overgaard og Lotte Bonde 22-20, 22-20 til de andenseedede russere Elena Chernyavskya/Anastasia Prokopenko.



af Claus Rasmussen - www.badminton.dk
 



Se Sunes vej til finalen på: http://www.tournamentsoftware.com/sport/player.aspx?id=17013&player=81


og Camillas vej til semifinalen: http://www.tournamentsoftware.com/sport/player.aspx?id=17013&player=88




jps

Diverse