Så har vetranholdet også indledt sæsonens turneringskampe.
På trods af afbud fra Jørn Bo og Kurt var det alligevel muligt at stille et slagkraftigt hold. Ikke alle havde dog trænet lige meget, så vi var en smule spændte på udfaldet af kampene.
Vi startede med at spille mod Bredballe og kørte en sikker 6 - 1 sejr i hus. Med Jørn Bo og Kurt ude af holdet og flere andre veteraner på seniorhold, fik vi hjælp af Jørgen, som til daglig træner i Fredriks sammen med Martin Qvist. Jørgen gjorde det virkelig godt som ikke turneringsspiller. Han måtte dog indkasere kampens eneste nederlag i 2. herre single efter to tætte sæt.
I kampen mod Randers 2 blev det til en sejr på 5-2 efter en god og velspillet holdkamp. En super start med 6 point i kassen. Holdet bestod af Hanne, Britta, Lene, Flemming, Martin, Jørgen og Erik.
Erik
