FIGHT GAV BONUS.
ESG's 2. divisionshold skulle hjemme tage imod oprykkerne fra Ikast, der bl.a. har fået tilgang af Sune Gavnholdt. Der var lagt op til en jævnbyrdig kamp med midtjyderne som favoritter.
2. division: En medrivende kamp.
Efter sejren i den første kamp over Højbjerg var der optimisme i ESG-lejren. Godt nok stillede Ikast med et meget stærkt hold, men hjemmebanefordelen og et medlevende publikum kan kompensere for meget. Hertil kommer at ESG er meget stærkt besat specielt på pigesiden, hvor holdet matcher selv de stærkeste modstandere.
1. runde: Uafgjort
ESG vandt 2. mixdouble v/Dai Xiao Yan og Anders Johannsen i 2 sæt og 2. damesingle v/Amanda Mathiasen ligeledes i 2 sæt, men tabte 1. mixdouble og 1. damesingle – begge i 3 sæt efter nogle meget tætte og intensive kampe.
2. runde: Ikast bragte sig foran.
Der var på forhånd stillet store forventninger til kampen mellem ESG's Luo Xilin og Ikast's Sune Gavnholdt. Det blev et brag af en kamp, som Luo Xilin vandt 21/18 i 3. sæt. Det er uden tvivl en af de bedste herresingler der er spillet i Esbjerg Badmintoncenter i de sidste par år.
Michael John Nielsen var også meget tæt på at vinde 2. herresingle, men marginalerne var imod ham. Han tabte 21/15 i 3. sæt. Også Dennis Holm Hansen og Rune Poulsen måtte se sig besejret, hvorfor Ikast havde bragt sig foran med 5-3 inden doublerne.
3. og 4. runde: ESG halede ind.
ESG vandt 1. damedouble v/Amanda Mathiasen og Dai Xiao Yan, 1. herredouble v/Luo Xilin og Anders Nielsen og 2. herredouble v/Anders Johannsen og Michael John Nielsen. Specielt den sidste kamp havde stor betydning for det endelige resultat, idet Ikast havde bragt sig i front med 7-5. Det lykkedes imidlertid for ESG-doublen at vinde 21/19 i 3. sæt, hvilket betød at ESG med resultatet 7-6 fik 1 point.
-1-
Sammendrag.
En meget intensiv kamp både for spillere, trænere, ledere og ikke mindst publikum, der blev vidne til 8 tre-sætskampe. Flere af kampene indeholdte det hele – intensivitet, fight, godt spil og tætte afgørelser. Ikke mindst 1. herresingle mellem Luo Xilin og Sune Gavnholdt vil blive husket længe, men også 2. herredouble, hvor Anders Johannsen og Michael John Nielsen sikrede ESG det ene point, viste badmintonsporten fra sin bedste side.
ESG viste på ny at holdet har styrke til at spille lige op med de bedste hold i grundspillet og har fået et godt udgangspunkt efter de 2 første kampe.
/Esbjergs hjemmeside