Deltagere: Søren Kristiansen, Anders Gavnholt, Peder Nissen, Kate Blirup, Erik Linneberg, Marie Nissen og Heidi Fruelund
Afbud fra: Thomas Nissen
1. Valg af dirigent
· Søren Kristiansen blev valgt til dirigent.
2. Godkendelse af referat
· Det fungerer godt med den fordeling der er blevet lavet for U17- og U19-spillerne med hensyn til hvornår de er med på ungdomstræningen og hvornår de er med på seniortræningen.
· Det er på plads med trøjer til klubbens ungdomstrænere. De skal selv gå i Intersport Ikast for at få tryk på.
· Indkøbsaftenen ved Intersport gik godt og både klubben og Rene var tilfredse. Flere forældre nævnte dog, at de savnede at man kunne købe f.eks. en trøje med klubbens logo på. Til næste år vil der være mulighed for at købe en ny klubdragt, men til om 2 år skal vi derfor have lavet et eller andet.
· Med hensyn til hvem der skal have tilbudt en ungdomskontrakt, så havde Kate nogle navne med og i alt er der 10 spillere, incl. U19-spillere, der vil få tilbuddet. Kate mailer navnene til Thomas og Søren sammen med et udkast til hvordan kontrakten skal se ud. Spillerne er ikke udvalgt ud fra deres niveau men ud fra indstillingen – altså de skal gå forrest til træning samt spille holdkampe og stævner for IFS.
· Der vil blive afholdt et møde med de udvalgte spillere og deres forældre som Kate indkalder til. Søren deltager også i mødet.
· Der er lavet kontrakter med alle USU-trænerne.
· Vi har modtaget checken fra Hovedafdelingen, som de giver når en afdelings 1. hold rykker op.
· Kontingent for motionisterne der træner onsdag er kr. 600 samt 20 kr. pr. gang til bolde. En gang i måneden samles de efter træning til kaffe og franskbrød og det betales med boldpengene.
· Thomas er ved at lave et budget.
· Referatet blev godkendt.
3. Nyt fra USU
· Næste møde i USU er den 23. oktober 2007
· Spiller-/talentudvikling:
o Hvad gør vi for at få flere ungdomsspillere – det er især piger vi mangler – samt at holde på dem der er startet.
o Forsøge at lave en "plan" for de bedste 8 – 10 spillere ved at prøve at stimulere dem f.eks. ved at tilbyde ekstra træning samt ved at få fat i deres forældres interesse. De valgte spillere skal kunne mærke at de får ekstra opmærksomhed og der skal være forskel på dem og de andre.
o Lave pigetræning evt. i samarbejde med Herning. Det blev foreslået at man kunne forsøge at lave 3 pigetræninger i løbet af sæsonen.
· Juleturneringen for ungdom er fastsat til den 16. december 2007.
· Forælderforeningen har snakket om at lave en oste/rødvinsaften i Bakkehuset for ungdomsspillernes forældre. Overskuddet vil gå til USU.
· USU prøver at finde en dato til et aftensarrangement.
4. Nyt fra SSU
· Det går fint og der er flere af seniorspillerne der tager til stævner.
· Peder forsøger at finde en dag med noget ekstra-træning og hvor der om aftenen vil være basis for noget socialt.
· Da Rene Gandrup ikke længere er så meget i klubben har Lasse Holm overtaget det at være spillerrepræsentant.
· I denne sæson vil bestyrelsen gøre mere for at få seniorspillerne til at komme til generalforsamlingen. Forslaget lød på at afholde det en aften hvor der også er træning og at træningstiden så kortes af.
5. Veteraner
· Det går fint med træningen om onsdagen. Erik kører det med hård hånd og forsøger at finde flere spillere.
6. Nyt fra Hovedbestyrelsen
· Der er julefrokost den 16. november 2007.
· Hvis klubben skal leje haller udenfor Ikast-Brande Kommune vil lejeudgiften blive dækket med 73 – 75%.
· Halleje i Ikast-Brande Kommune er gratis.
7. Sponsorudvalg
· Udvalget er færdig med at skaffe sponsorpenge for denne sæson.
· Thomas har skrevet og sendt alle fakturaerne ud.
8. Danske Bank Cup
· Konklusionen er at Henning har styr på skoler til overnatning, mad og en stor del af de haller der skal spilles i.
· Anders følger op på det efterhånden og hvis der er noget bestyrelsen kan hjælpe med giver han besked.
9. Eventuelt
· Søren informerede om træning, haltider, spillere mm. i forbindelse med det nye sportscollage der starter i Ikast den 1. juli 2008.
· Vestre Skole holder info-møde om eliteidrætsklasser på torsdag kl. 17.00. De vil oprette eliteidrætsklasser på 7. – 10. klassetrin. Søren og Kate tager hen og hører hvad det går ud på.
· Fremover udsender Heidi dagsordenen 3 dage før bestyrelsesmødet og hvis der er nogen der har nogle punkter der skal på, skal de fremsendes på mail inden da.
Næste møde tirsdag den 4. december 2007 kl. 18.00 ved Søren.
/Fruelund