Klarer vi 2-2 i første runde, så skal vi nok køre den sejr hjem. Således udtalte Sune Gavnholt før holdkampen gik i gang.
Gitte Haxen / Henrik K Hansen tabte første mixeddouble med 21-18 17-21 13-21. Anden mixeddouble vinder Marie og Peder Nissen med 21-14 23-21. Marie og Peder var tæt på at sætte en stor føring i andet sæt over styr. Faktisk, så missede Odense parret en oplagt sætbold. Men dejligt at se søskende parret på sejrskurs igen.
Pigerne trommede alle 3 herredoubler hjem (men trommerne blev nu ikke slidt overvældende meget)
Camilla Overgaard mødte jævnaldrende Camilla Martens. Overgaards sejr var aldrig truet - ingen tvivl om hvem der var bedst af de to. 21-14 21-17.
Malene Worm tog part i en meget lige kamp i de to første sæt. Malene vandt første sæt med 23-21 efter at have hentet 6 point slutfasen. Andet sæt gik til Odense med 20-22 efter Malene i satte en 7 points føring over styr. Sidste sæt vandt Odensepigen sikkert 21-10.
Resultat efter første runde: 2-2 - og Sune Gavnholt fik heldigvis senere ret i sin udtagelse....
I første herresingle have netop Sune svært med at motivere sig selv mod en spiller han aldrig havde hørt om og kom hurtigt bagud 5-11. Heldigvis trak han sig op ved hårrødderne og vandt kampen 21-19 21-13.
De næste 3 herresingler og første damedouble var derimod meget tætte. Havde Odense haft få procent mere held/dygtighed/hjemmebane fordel var det blevet et helt andet resultat!
Jesper Skau brugte alle sine ressourcer og vandt en flot kamp mod Jacob Nielsen (Odenses bedste mand?) med 19-21 21-15 21-18.
Mats Bue havde en off-day men tabte alligevel kun med 19-21 i tredje sæt. De to andre sæt endte 21-17 19-21.
I fjerde herresingle tabte "Mr. 3-sætter" Claus Mikkelsen med 19-21 i første sæt og vandt efterfølgende 21-16 21-16. Det så ud til at coach Jan Jørgensen havde stor indflydelse på det resultat. Andet og tredje sæt var langt mere defensivt end første sæt.
Marie Nissen og Malene Worm vandt en super flot kamp i første damedouble med 2 x 21-19. Camilla Overgaard og Gitte Haxen vandt ligeledes i 2 sæt med 21-16 21-7.
Stillingen før herredoublerne var dermed 7-3 og Ikast behøvede derfor kun én kamp mere for at løbe med alle 3 point.
Den kom allerede i første double hvor Sune Gavnholt hev makker Mats Bue igennem kampen med sejr på 23-21 21-18 til følge.
Anden double vandt den nye konstellation ved Peder Nissen og Henrik K Hansen med 23-21 21-15.
Tredje double vandt Claus Mikkelsen og Jesper Skau med 21-12 15-21 21-15.
Fidusen gik til Jesper Skau
Ikast ligger nu alene nr. 2 efter Randers og foran Århus klubberne Skovbakken og Viby.