En kamp som vi på forhånd havde regnet med ville give os tre pont. Også uden det store besvær. Med den tanke i baghovedet kunne man godt frygte et mindre veloplagt hold, der ville løbe ind i unødvendige problemer. Dette var dog ikke tilfældet, hvilket stillingen 7-0 efter 40 min. tydeligt viste!
Fra første runde virkede alle top motiverede og det stod hurtigt 4-0. Damesinglerne gjorde det specielt godt og præsterede ikke at give mere end maks 9 point væk pr. sæt. Henriette indsamlede endda to gange ekstra point til drømmeholdet med to gange 21-4.
Kate / Nygaard skulle lige spilles ind i første sæt. Andet og tredje blev vundet med 2 x 9!
Den flyvende start blev fulgt godt op af herresinglerne og efter blot 40 min var sejren hjemme. Mathias var ude i en hård single og var reelt set den eneste der blev presset. Ligesom i Skødstrup leverede han en flot fight og kunne ved 19-20 se sin modstander server sit eget nederlag i hus.
Dermed blev det til 8 kampe og de tre point var i hjemme.
Selv efter at have sikret os de tre point blev der ikke foræret noget væk. En flot præstation af hele holdet resulterede dermed i en sejr på 13-0.
Fidusen gik til Chr. Blirup efter sædvanligvis stabilt spil på højt niveau.
