Referat Ikast – Hjørring


Referat Ikast – Hjørring

Den sidste kamp inden slutspillet stod mellem gruppens nr. 1 og 2, så der var på forhånd lagt op til en spændende og ikke mindst utrolig vigtig kamp for at nå oprykning.

Et nederlag ville betyde, at vi ville have ualmindeligt svært ved at opfylde succeskriteriet som hedder 3. division til næste sæson. Med det hold vi stillede, var vi dog godt klar over, at Hjørring skulle ramme den absolutte topform for at få point med fra Ikasthallen. 0 afbud og 100% stærkeste opstilling.


Allerede fra 1. runde så det meget lovende ud og vi lagde os hurtigt i spidsen i tre af fire kampe. Kun Jonas og Sisse havde lidt startvanskeligheder, men kommer flot igen efter at have tabt 1. Sæt og ender med sejr. Kate og Morten spiller en rigtig fornuftig kamp og vinder forholdsvis ubesværet i to sæt. Henriette, der kun ser ud til at blive bedre og bedre, udraderede sin modstander, der ellers var ubesejret inden weekendens kamp. Og også Trine i 2. damesingle spillede en flot kamp og vinder i to sæt. 4-0 efter 1. runde og der var ved at tegne sig det sædvanlige billede af holdkampene med danmarksserien (o:


I 2. runde stod vi herrer overfor puljens stærkeste herresingler. I 1. HS kom Christian utrolig skidt fra start, og så i 1. halvdel af kampen ud til at ende med et knusende nederlag. Det hjalp dog, da Jan kom ind ved 3-11 i andet sæt og foreslog at droppe alt taktik. Den "taktik" resulterede i et noget, for ham selv, overraskende comeback og resulterede i en sejr. Martin H i 2. HS kom modsat rigtig godt fra start, men mistede pludseligt følingen med sit ubestridt stærkeste våben, nemlig smashet. Uden dette, kunne det ikke blive til en sejr for Martin. I 3. og 4. HS var der ingenting at komme efter og Martin Q og Jacob Knudsen vandt begge sikkert i to sæt.

Efter herresinglerne stod det altså 7-1 til Ikast og 1. pladsen i puljen var sikret.


Ligesom de andre holdkampe, betød en sejr ikke, at der blev skruet ned for blusset. Kun Jonas og Knudsen i 2. HD formåede ikke at hive sejren hjem. Dette betød at Ikast kunne glæde sig over en sejr på 11-2 over den værste konkurrent til 1. pladsen i puljen. Ret suverænt!

Blæreinfo: Christian fik fidusen for 4. Gang i træk og er stadig ubesejret i denne sæson!(o:

                 



chr. Blirup

Diverse