U17 Vestserien videre til kvalspil om deltagelse i DM


U17 Vestserien videre til kvalspil om deltagelse i DM

Søndag d.10.februar spillede Ikasts U17 vestseriehold sig videre til kvalifikationspillet om deltagelse i DM. Det gjorde de ved samlet at vinde deres pulje over hold som Silkeborg, AB, Viby og Horsens.

Søndagens kamp stod mod AB, som lå 2. i puljen.

Spillerne virkede opsatte på at sikre sig sejren og dermed blive puljevindere. Mange af ikastspillerne havde også været i kamp lørdag, da mange af dem også repræsenterer Ikast på seniorholdene. Mange kom dermed med stor selvtillid i rygsækken og det gav udslag på banen. Alle spillede koncentreret og kæmpede i alle dueller. Det resulterede i en samlet 8-1 sejr over Århus-holdet.


Nu gælder det kval-spillet. Her skal Ikast møde de stærke hold Højbjerg og Erritsø. Hvis Ikast kan slå disse hold, vil holdet kvalificere sig til DM for hold. Holdet har et stort potentiale, og målsætningen er at opnå kvalifikation til DM.


Tak til Henriette og Malene som styrede dommerbordet og coachede spillerne i 3 timer søndag formiddag.



Malene / jps

Diverse