Lørdag spillede Ikast mod opryknings kandidaterne Skovshoved. Som ventet blev det meget svært.
Gitte og Peder var ikke for alvor med i deres kamp. De taber med 9 og 11. Anden mixeddouble ved Marie / K var ikke meget bedre. 14 og 16 blev det til.
I første DS spiller Camilla en rigtig fornuftig kamp mod DM semifinalisten Mette K. Pedersen. Mette vinder med 21-15 og 23-21, efter Camilla misser en sætbold i andet sæt.
Malene fandt sit gode spil frem igen og var tæt på at vinde første sæt mod den tidligere DM-sølvvinder Mette Viscovich. I andet sæt sad Viscovich dog på kampen. 21-19 21-11
Sune havde let spil mod en opgivende Pedro Yang. Var Pedro skadet? Hvis ikke, var indstilling og kropssprog ikke noget at skrive hjem om.....
I anden HS spillede Mats Bue mod Daniel Damgaard-Pedersen. Desværre tabte Mats med 18 og 16. Daniel virkede enten meget fokuseret eller også meget arrogant - jeg kunne ikke se det!
Skau og Mikkelsen kunne ikke stille noget op i 3. og 4. De taber begge stort i 2 - måske krudtet helt bevidst blev sparet?
Camilla og Gitte vinder med 21-19 og 21-1 iflg. infosport! Der er vist sneget sig en lille fejl ind... ingen bonus point til drømmeholdet på den konto...
Marie og Malene i anden damedouble mødte mod Mette og Mette. (sikke en masse M´er). Nå men de forkerte M´er vinder i 3 sæt (set med IFS øjne). Desværre fik Malene en lille skulderskade i andet sæt. Efter Skovshoved fys. eller doktor havde tilset Malene kunne kampen dog færdigspilles.
Sune og Mats taber første double relativt sikkert - deres suverænt ringeste kamp i år (citat Sune). Men i gjorde det til gengæld begge godt senere på aftenen ved den dobbelte oprykningsfest!
Skau og Mikkelsen sluttede flot af på IFS´ hjemmebane ved at vinde i 3 sæt. Sikkert 21-14 i tredje. (billedet)
Vores sikre kort i 3.double, Peder og K, spillede under standard og tabte med 17 og 16.
Meget fortjent sejr til Skovshoved og måske oprykning til 1. div. - det kan blive afgjort i morgen, tirsdag, i Randers... Vi håber det bliver vores tur i løbet af en kort årrække.
Man kunne tydeligt fornemme at al fokus denne eftermiddag lå på holdkampene før og efter. JS rykkede op i DS med en storsejr på 9-4 over Varde umiddelbart før 2. div. startede deres dyst og DS rykkede i 3. div. med en sejr over Silkeborg med tilsvarende cifre et par timer efter 2. div. kampen sluttede.... Vi glæder os til referaterne....