Godt gået Kate!!


Godt gået Kate!!

Som mange af jer nok ved, så er Kate næsten indbegrebet med Ikast badminton klub:-). Derfor blev jeg super glad, da Kate i tirsdags fortalte, at hun har fået 10.000 kr af Nordea.

Læs her hvorfor:

Kate blev ringet op af bankdirektøren fra NORDEA i sidste uge, hvor han fortalte, at Nordea gerne ville overrække hende en 'lille' gave. Grunde var, at hun var blandt de sidste, som blev pillet fra før finalen om at få årets 'Gør det muligt' pris til Sport 2007 i Messecenter Herning d.5. januar.

Kate skulle komme ned i Sport Center Ikast mandag aften d.10. marts, hvor hun modtog en check på 10.000 kr. Gaven var et bevis på, at Nordea gerne vil støtte de lokale foreninger og især bakke op, om de ildsjæle, som findes rundt omkring i foreningslivet.

Tillykke Kate, du har virkelig fortjent de penge, for du gør rigtig meget for klubben samt spillere.

Marie Nissen






Nedenstående var i Herning Folkeblad d. 12/3.


Under Sport 2007, den store fest for idrætsfolk, med videre i MCH Messecenter Herning, blev der sædvanen tro uddelt en masse priser, heriblandt Gør det muligt-prisen 2007, som sponsoreres af Nordea. En af dem, der var meget tæt på at komme i betragtning til hæderen, var Kate Blirup, der har sin daglige gang i IFS badminton, primært i ungdomsafdelingen. Men selv om hun blev sorteret fra i sidste øjeblik, blev hun ikke glemt.


I forbindelse med Årsmødet i Nordea Ikast, der fandt sted med 600 mennesker i Sportscenter Ikast i mandags, blev ildsjælen fra den lokale badmintonklub kaldt op på scenen. Her stod filialdirektør Jan Rahbek klar med en check på 10.000 kroner.Gør det muligt-prisen, der tilfalder en person, en klub eller et team, der har gjort en aktiv indsats for at få flere børn og unge til at dyrke idræt, blev i øvrigt vundet af Annette Winther, HITA, der beskæftiger sig med tværgående idræt.






jps

Diverse