Debut til Kasper Bjørn i JS regi


Debut til Kasper Bjørn i JS regi

Ærgerligt nederlag i Haderslev.


Et noget afbudsramt hold drog lørdag formiddag (for et par stykker, tidlig morgen) mod det sønderjyske, Haderslev. Der var kun 4 gengangere fra sidste runde hvor holdet jo som bekendt sikrede oprykning til Danmarksserien. Dagens modstander var ligeledes sikret oprykning inden kampstart.


Claus kom grundet en hård nat + morgen 15 minutter for sent. Han havde noteret sig at kampen ikke havde den store betydning, og udnyttede det maksimalt med en bytur til kl. 05.30!.


Vi ankom kun 20 minutter før tid og bom bom en time efter var vi foran 3-1. (o: Katrine Kold og Johanne Søndergaard kørte et par tætte singler ind på Ikast kontoen. Lagoni og Storm vandt en jævnbyrdig anden mixeddouble i to sæt. Kun Lasse og Pia tabte i første runde   -   til et bedre par.


Alle fire herresingler gik i tre sæt! Larsen taber første single relativt sikkert i tredje sæt. Både Claus og Søren Nielsen misser matchbolde i andet sæt (øv) og taber i 3 sæt. Der var debut til U17 spilleren, Kasper Bjørn, der gjorde det rigtigt godt. Med stor rutine (!) vandt han sin debut kamp i 3 sæt.


Begge damedoubler går ligeledes i tre sæt  -  igen trækker Haderslev det længste strå…


Dermed var stillingen før de afsluttende tre herredoubler 6-4 til Haderslev og der var maksimal pres på Ikast herrerne.


Lasse og Larsen vinder i en 3-sætter. De to gamle (citat Haderslevs anden double), Claus og Storm, vinder i to tætte sæt.


Desværre taber Nielsen og Kasper Bjørn i tre sæt – igen, igen, igen, igen, igen – til et velspillende par, der var lige så unge som dem selv.



To point til Haderslev og et enkelt til Ikast gav følgende slutstilling:



OPRYKNING PULJE B  detaljeret stilling … 


K V U T Score P
1 Viby J. 3        4 4 0 0 36-16 16
2 Ikast 3          4 3 0 1 38-14 16
3 Haderslev 2   4 3 0 1 31-21 14
 

4 Varde            4 1 0 3 23-29 8
5 Højbjerg 4     3 2 0 1 19-20 7
6 Team SVS 2   4 1 0 3 23-29 3
7 Thisted          4 1 0 3 20-32 3
8 Ribe              3 0 0 3 5-34 2




.....referenten har i øvrigt noteret sig at det ikke var mange IFS-spillere der vandt 2 kampe i sidste runde (o:



Storm

Diverse