DS hjemme mod Ikast. 29. Marts 2008.
Så var det blevet tid til årets sidste holdkamp. For undertegnede altid en lidt speciel kamp. Pludselig er sæsonen forbi. Det giver tid til en masse refleksioner. Men sikken en sæson.
Det var kampen om førstepladsen i puljen. Det var to ubesejrede hold der stod over for hinanden. Men samtidig to store modpoler. Et meget ungt Ikast hold mod et meget gammelt Team SVS hold….
Ikast havde dog en del afbud. Så lad mig bare afsløre med det samme, at de blev udklasseret med 11-2. Der blev ikke givet noget ved dørene. Eneste nederlag var til Heidi og Lars i første mix samt undertegnede i 4. Hs.
Jakob fik sin debut på danmarksserieholdet i denne sæson. Og hvilken debut. Jakob spillede to rigtig flotte kampe. Efter et tabt første sæt i mixen med Sanne fik modstanderne ikke mange point i 2. Og 3. Sæt. Herredoublen blev vundet forholdsvis sikkert i 2. Sæt med undertegnede. Søren B. er ved at finde storformen frem og vandt over stærk spiller i 1. Hs. Derudover viste vores damedoubler igen deres store styrke ved at vinde meget sikkert i begge kampe.
Det var Mikaels sidste kamp for Team SVS i denne omgang. Mikael flytter til Sjælland. Men kommer forhåbentlig tilbage til os igen. Så Mikael – rigtig god vind til dig. Vi kommer til at savne dig her i klubben. Dit altid gode humør og venlige sind.
Og så var der jo lige festen. Det var jo helt igennem fantastisk at se over 40 mennesker deltage. Det viser lidt om hvor godt vores klub fungerer. Så tak til alle for en god fest. En enkelt detalje herfra skal lige nævnes. Årets kegle blev Morten Skov. Men han har allerede meldt sig ind i kampen til næste års uddeling…. Lidt før kl. 21 væltede han sammen med Martin (Ja selvfølgelig var han også med) og Torben. Morten faldt uheldig og slog hovedet og fik en del skrammer. Se billedet på hjemmesiden. Faktisk endte han på skadestuen, hvor de konstaterede, at han havde fået en lille hjernerystelse….. God bedring.
Pointturnering, drømmehold og årets kegle er opdateret på hjemmesiden. Se også alle billederne.
/René, SVS
