Hej!
Den opmærksomme læser har sikkert opdaget, at jeg lige testede jer sidst ;-) Ho Chi Minh City er ikke hovedstaden, det er Hanoi selvfølgelig. Men der bor bare 3 x så mange her i byen. Vist lidt over 8 millioner. Så har jeg også lært lidt idag :-)
Det gik godt med spillet også - jeg vinder sikkert min kamp, men 21/11 - 21/6. Det var rigtig fedt at spille i hallen. Der spilles kun på 3 baner, og så minder den meget om min gamle hjemmebane for Team Århus inde i den gamle stadionhal, hvor man spiller nede med tilskuerpladser 2 meter oppe i luften bag ved baglinjerne. Det skaber en god stemning, og som europæer/dansker er man ganske populær på disse kanter. Imorgen formiddag, kl.11.30 lokal tid, møder jeg enten en ung en fra Malaysia eller en fra Taiwan. De var i tre sæt, da jeg forlod hallen. Lind vandt også sin første runde med 21/19 - 21/14.
Sidste sæson var der en vietnamesisk spiller og træner på besøg i Aarhus, hvor de trænede med inde på centeret. Jeg hjalp dem lidt, så her er de også meget behjælpelige og sørger for, at vi har hva vi ska bruge. Lind skal møde ham fra Vietnam imorgen middag.
Godnat herfra /
Sune
