God start af Sune


God start af Sune

Hej!

Igår var jeg i kamp for første gang her til US Open. Jeg vandt over Randy Hsia med 21/5 - 21/13. Han var ikke så god, så det var en forholdsvis nem start på turneringen, som ikke kostede mig noget kræfter. Senere på dagen mødte jeg den unge canadier, Joesph Rogers. Han er det nye stjerneskud i Canada, og de har rigtig store forhåbninger til ham. Jeg spillede en fin kamp, og vandt også her rimelig sikkert med 21/14 - 21/14 på en lille halv time.



Idag møder jeg den 1. seedede, også fra Canada, Andrew Dabeka. Dabeka har spillet i Danmark for nogle år siden, og har en verdensranglisteplacering som omkring nr. 30. Han skal med til OL som den bedste fra nordamerika. Selvom han er favorit, så er der selvfølgelig en ok chance for at slå ham. Mit første delmål er nået ved at komme her til ottendedels-finalen, og nu vil jeg virkelig gerne slå ham her! Det ville være en perfekt sejr at få! Der er livescore på kampen på http://www.tournamentsoftware.com/sport/matches.aspx?id=22647&d=20080709 - klik oppe i højre hjørne under "LiveScore". Den spilles kl. 14, lokal tid, dvs. 23.00. dansk tid.


Omgivelserne er helt perfekte. Det er virkelig et professionelt setup, som de kører med, og hallen er rigtig god at spille i. Alle spillerne er indkvarteret på Hilton Suites, så også på det område er det noget nær optimalt. Næste turnering for mig kan være i et eller andet østeuropæisk land, hvor vi bor på et hostel, og hvor forholvende er dårlige, og der skal jeg også kunne præstere ligeså godt, så det er med ikke at forvente disse forhold hver gang, men bare nyde det fuldt ud.



Der er en masse attraktioner i nærheden, vi bor bl.a. lige ved siden af Disneyland, og det tager kun ca. 30-45 min. at køre til Hollywood og Beverly Hills, men vi venter med de fede oplevelser til bagefter. Jeg er her for at koncentrere mig fuldt ud om turneringen, og de andre ting må så komme bagefter. Så er der også noget at glæde sig til ovenpå de hårde kampe.



De bedste hilsener,


Sune



jps

Diverse