Vi besluttede allerede sidste år i USU, at vi ikke ville afholde de traditionelle indmeldelsesaftener mere. Vi fik ikke fortalt det vi gerne ville, og mange forældre kom ikke. Afløseren blev afholdt i fredags, hvor konsulent fra DBF Kirsten Leth var os behjælpelig med inspirationskurser.
I meget underholdende form fortalte Kirsten Leth i et forældrekursus, hvad det ville sige at være forældre til en badmintonspiller. Og hvis man troede det var nemt, så fik Kirsten med små sjove anekdoter, fortalt noget andet. Badminton er alt andet end let for forældre. Tipsene blev givet så andre børn ikke skulle opleve at blive "ydmyget" på samme måde som hendes datter.
Mens at forældrene fik disse tips blev der spillet badminton til den store guldmedalje sammen med vores utrættelige Erik Linneberg i hallen.
I pausen havde forældreforeningen sørget for lidt lækkert brød og pålæg, samt de uundværlige kager. Vi siger mange tak for hjælpen.
Derudover blev pausen brugt på at demonstrere vores stævnetilmelding via hjemmesiden, så vi får mange flere ud på stævnegulvet. Det glæder vi os til.
Efter pausen fik de unge badmintonspillere et indblik i, hvor meget der skulle spises og drikkes som badmintonudøver. Ligeledes fik de lidt at vide om hvad de kunne spise i løbet af en dag. Lad os her konstatere, at ikke alle informationer vakte begejstring hos ungdommen i Ikast.
Men alt i alt blev det en rigtig hyggelig og sjov aften. Vi synes det var rigtig flot med 30 voksne og 27 børn der havde lyst til at deltage. Det vil vi naturligvis gerne takke jer forældre og spillere for.
Vi håber at se jer næste gang vi finder på noget i ungdomsafdelingen. Og er der nogen der brænder inde med ideer eller lignende, så ved I jo nu på, hvor I kan finde os på hjemmesiden.
Kirsten Leth annoncerede et inspirationskursus i Videbæk den 21. oktober med kurset; " Få styr på dit klubarbejde – og få andre med". Gode ideer der er lige til at tage med hjem på cd-rom. Er der nogle der har lyst, så sig endelig til.
Se Kirstens foredrag i filerne til højre under billedet....
Tak for denne gang
USU
