Brønderslev - Ikast 3 div.


Brønderslev - Ikast 3 div.

1. Mix, 2 Mix og 1. damesingle blev sat i gang i første runde. Det så godt ud da Kate i damesinglen kom hurtigt til 11 og derefter sikkert vandt 21-8, Peder Nissen og Matilde skulle bruge første sæt til at spille sig ind i den "knap så gode hal", så i 2. sæt slog de til, kom foran 11-5 og vandt 2. sæt 21-14 men Peder og Matilde tabte desværre 3. sæt efter en god indsats af dem begge.


Efter 2 hurtige sæt vandt Kate 21-8, 21-12 og så var stillingen 1-1.


2. Mix (Morten Nygaard og Sisse) var meget tæt, 1. sæt vindes, 2. sæt tabes og 3. sæt tabes desværre også og så var stillingen 2-1 til et rutineret brønderslev mandskab.


Så blev 2. damesingle, 1. herresingle og 2. herresingle sat i gang. 2. damesingle var Katrine Kold, hun gik ind og leverede godt spil i starten, hvor hun vandt første sæt. I andet sæt blev det sværere da hendes modstander kommer bedre med og Katrine taber så dette 2. sæt. I 3. og afgørende sæt taber Katrine desværre meget tæt.


Stillingen efter 4 kampe, 3-1 til Brønderslev. 1. herresingle blev spillet og det var en svær modstander som Jacob Knudsen skulle spille i mod. Det viste resultatet i første sæt også da Jacob taber rimelig klart, i andet sæt formår Jakob at presse sin modstander og er godt med hele sættet igennem, men tabter dog til sidst.


4-1 til Brønderslev.


2. herresingle er undertegnede skulle også møde en ældre herre (Martin K). Undertegnede pressede Martin, men tabte første sæt 22-20. I andet sæt er det hele lige efter undertegnede havde været bagud 19-15, kommer jeg op på 20-19 og vinder andet sæt 21-19. I tredje sæt er det hele lige, men til sidst trækker Martin fra og vinder sættet 21-16.


5-1 til Brønderslev.


3. herresingle var Mathias Kristiansen. Han var tændt og gik ind og leverede en god indsats. Mathias vinder første sæt. Andet sæt er rimelig tæt, men Mathias er aldrig rigtig i fare, han vinder sættet 21-17 og reducere dermed til 5-2.


4. herresingle var Jonas. Jonas kæmper flot i første sæt, men taber desværre. I andet sæt sker der noget med Jonas´ fod som gør at Jonas ikke kan spille 100% i resten af kampen, men han vinder dog andet sæt, men ærgeligt for en ellers velspillende Jonas, da han taber tredje sæt men Jonas kæmpede med alt der var tilbage.

6-2.


Damedoublerne skulle startes. 1. Damedouble var Kate og Sisse. De gik på banen med en lille tanke om at de ikke måtte tabe denne kamp, fordi det ville resultere i Brønderslev sejr. Så med et lille pres på deres skuldre gik de to piger på banen. Kate og Sisse kom desværre bagud i første sæt, men får kæmpet sig tilbage i kampen, de taber dog 24-22 i første sæt. Andet sæt skruede modstanderne op for tempoet, Kate og Sisse kæmpede men det var ikke helt nok og de taber 21-8 i andet sæt.


7-2


2. Damedouble Katrine og Matilde. De to piger Matilde og Katrine taber første sæt 21-10, men kæmper sig flot tilbage i andet og vinder 21-13 og i tredje er de igen overlegne og vinder 21-13.


7-3


1.2. og 3. herredouble blev nu sat igang hvor vi håbede på vi kunne pynte lidt på resultatet.


1. herredouble blev svær, da modstanderne stillede op med en rigtig stærk HD. Mathias og Peder spillede godt i perioder men tabte 21-13 og 21-17.


8-3.


2. herredouble Jonas og Morten Nygaard. De to ikast spillere viste sig at være de mest rutinerede i denne double da den endte 21-19 efter de havde været bagud 17-19 så kæmpede de sig tilbage og vandt 21-19. i andet sæt viste det sig at være endnu mere tæt og Jonas og Nygaard vinder 22-20.


8-4


3. herredouble, sidste kamp på dagen. Jacob Knudsen og undertegnede vinder med cifrene 23-21, 21-19.


Alt i alt efter kampen var det med blandede følelser, som Coach Peder Nissen sagde. Alle kæmpede med alt de havde, så tilfredse med indsatsen, men lidt skuffede er man vel altid efter en tabt holdkamp.

Stillingen kan du se her:

http://www.infosport.dk/cgi-bin/MMS.dbf/stilling.hms?pu=P004455&fb=DBF&ak=&rk=3.division&k=&rv2=


 



Kim Astrup Sørensen

Diverse