Skuffende resultat i topkampen i 2.divison.


Skuffende resultat i topkampen i 2.divison.

Et point mod puljens nr. to, Esbjerg var kravet hvis Ikast holdet til januar selv skulle kunne sikre 1.plads i grundspillet.


Esbjerg har i sæsonen vist stor styrke og ikke mindst god moral, så det ubesejret Ikast hold var klar over at der skulle leveres en koncentreret indsats, hvis de nødvendige seks kampe skulle vindes.


Optakten til kampen var ikke den bedste da Ikasts Mats Bue brækkede en knogle i foden i dagene op til og derfor blev testet lige op til kamp start, hvor han meldte sig klar, men dog ikke 100 procent.


De første fire kampe var forholdsvis lige. De to damesingler bliver delt med en sejr til hver, hvor især Ikast's Kristina Ludikova viste fremragende spil og udspillede den fremadstormende Amanda Mathiasen i to sæt. De to mixeddoubler blev ligeledes delt, hvor den skadede Mats Bue og Gitte Haxen spillede en flot kamp, men dog måtte strække våben i tredje sæt.


2-2 var stillingen inden de fire herresingler hvor hvert hold var favorit i to hver. Ashley Moss putter hurtigt den tredje ikast sejr på tavlen efter en udradering af sin modstander. Den ellers utrolige stabile og sikre Sune Gavnholt havde en vanskelig dag på kontoret, både pga. et meget svingende niveau men i høj grad også fordi hans modstander Henrik Nedergaard overraskede alle med en super indsats der desværre resulterede i en tæt Esbjerg sejr på 22-20 i tredje sæt.  Christian Blirup tabte sin single i to sæt, i en kamp hvor Esbjergs spilleren var i kontrol det meste af tiden. Rodrigo Pacheco var oppe imod Esbjergs dygtige kineser, og selvom Rodrigo spillede en flot kamp rakte det ikke til en sejr i tredje sæt, der tabes 21-15.



Esbjerg førte nu 5-3, hvilket var noget bekymrende, men stadig en føring der kunne hentes inden de afgørende fem doubler. Esbjerg vinder første damedouble, hvilket var forventet, mens forhåbningerne til sejr i anden damedouble var intakte. Henriette Hansen og Kristina vinder planmæssigt første sæt, og fører stort i andet sæt da Esbjerg parret finder storspillet frem og tvinger kampen ud i afgørende sæt. Her kommer Ikast parret godt fra start og fører, da det værst tænkelig sker for Henriette, der vrider rundt i knæet og ikke kan fortsætte kampen. Denne situation ramte såvel Henriette som resten af Ikast holdet hårdt, da stillingen nu var 7-3 til Esbjerg med tre resterende herredoubler tilbage…. som alle skulle vindes for at hente det vitale point.



De to første kampe vinder Ikast rimelig overbevisende, så stillingen nu var 7-5 til Esbjerg. Samtidig skal den sidste kamp i gang med det afgørende tredje sæt, så troen var stadig intakt på at det kunne lade sig gøre at få det ønskede point, trods den modgang som Ikast holdet havde haft. Troen svandt dog desværre hurtig da Esbjerg parret sætter sig solidt på resten af kampen og sikre Esbjerg den ottende sejr, der desværre betyder at holdene bytter plads i tabellen, så Esbjerg inden sidste runde  fører puljen, mens Ikast ligger nr.2. En stor skuffelse for holdet at miste første pladsen så tæt på mål, men man kan kun være imponeret over Esbjergs indsats der selvfølgelig også havde marginalerne på deres side i kampen.


Ikast skal nu i den sidste kamp hjemme mod Viby vinde og helst stort, idet kravene til at generobre første pladsen er en sejr fire kampe større end den formodede sejr Esbjerg vinder i deres sidste kamp. Chancen er tilstede om end lidt mindre end tidligere og den er alle spillere klar og indstiller på skal spilles fuldt ud, så træningstøjet skal nok blive brugt flittigt i juleferien.   



Se Esbjergs referat her: http://www.esgbadminton.dk/Dokumenter/Seniorkampe/Microsoft%20Word%20-%2012%20+.pdf



Peder / jps

Diverse