Lørdag spillede Ikasts hold i 3. division en vigtig kamp for overlevelse i rækken.
Haderslev - dagens modstander – tophold i rækken ser ud til at sikre sig forbliven i rækken. Ikast derimod lå inden opgøret nr. fire og kunne med en sejr holde den vigtige fjerde plads. De fire øverste hold sikrer sig 3. divisions status til næste sæson, de fire nederste rykker ned i Danmarksserien.
Ikast kom skidt fra start - 3-1 til Haderslev i første runde. Kun det nysammensatte par Malene Worm / Jonas Nielsen vandt anden mixeddouble.
Da Martin Quist derefter tabte sin første kamp i 2½ år, sædvanligvis i et stort drama, i første herresingle med 27-25 23-21 så det sort ud for Ikast.
Heldigvis vandt Christian Blirup, Kim Astrup og Mathias Kristiansen deres singler - alle i tre sæt! Dermed var stillingen 4-4.
Damedoublerne blev delt med en sejr til hver. Kate Mørk Balle og Malene Worm vandt overbevisende i to sæt, mens Johanne Søndergaard og Matilde Kristiansen tabte i to sæt.
Første herredouble (Jonas og Nygaard) spillede sig frem til en 20-18 føring og to sætbolde efter et flot spillet sæt. Desværre trak Haderslev parret det længste strå og vandt 22-20 21-15. Anden herredouble vandt Haderslev sikkert og sikrede dermed mindst 2 point.
Ikasts unge par i tredje herredouble, Mathias Kristiansen og Kim Astrup (billedet) skulle dermed kæmpe for ét point til Ikast. De lagde hårdt ud og vandt 21-6 i første sæt, andet sæt tabte de 14-21 til det rutinerede Haderslev par. Tredje sæt blev en gyser af format. Slutfasen var domineret af høj intensitet og mange lange dueller. Haderslev parret vandt de længste dueller, men heldigvis vandt Ikast parret de fleste og sikrede dermed et meget vigtigt point til Ikast. 21-19 lød cifrene på i tredje sæt.
Ikast ligger nu nr. fem, ét point efter Middelfart inden de sidste to kampe. Middelfarts program ser lidt hårdere ud end Ikasts, så chancen for overlevelse er i høj grad til stede.
Fidusbamsen gik til Malene.
Se resultaterne her:
1MD Peter Martensen /Gitte Nissen
Morten Nygaard /Matilde Kristiansen 21/10,18/21,21/15
2MD Dennis Thygesen / Karina Weitling -
Jonas Nielsen / Malene Worm 18/21,17/21
1DS Lene Schrøder - Johanne Søndergaard 21/16,21/10
2DS Henriette Honoré - Kate Mørk Balle 21/9,18/21,21/18
1HS Anders Thomsen - Martin Quist Olesen 27/25,23/21
2HS Jacob Petersen - Christian Blirup 12/21,21/12,18/21
3HS Martin Schjøtt - Kim Astrup Sørensen 11/21,22/20,14/21
4HS Henrik Lassen - Mathias Kristiansen 12/21,21/17,18/21
1DD Henriette Honoré / Gitte Nissen -
Malene Worm / Kate Mørk Balle 9/21,12/21
2DD Lene Schrøder / Karina Weitling -
Johanne Søndergaard / Matilde Kristiansen 21/13,21/12
1HD Anders Thomsen / Dennis Thygesen -
Morten Nygaard / Jonas Nielsen 22/20,21/15
2HD Peter Martensen / Jacob Petersen -
Martin Quist Olesen / Christian Blirup 21/17,21/11
3HD Henrik Lassen / Martin Schjøtt -
Kim Astrup Sørensen / Mathias Kristiansen 6/21,21/14,19/21
Stilling:
1 Brønderslev 2 2 0 0 18-8 10
2 Haderslev 2 2 0 0 14-12 10
3 Randers 2 2 1 0 1 14-12 9
4 Middelfart (O) 2 1 0 1 15-11 7
5 Ikast 2 (O) 2 1 0 1 14-12 6
6 Team Fyn (O) 2 1 0 1 11-15 5
7 Viby J. 2 (O) 2 0 0 2 9-17 1
8 Team SVS (O) 2 0 0 2 9-17 0