Referat – Aalborg BK 2 – Ikast 3


Referat – Aalborg BK 2 – Ikast 3

En flok unge spillede drog lørdag middag af sted til Aalborg, dette var nærmest uden forventninger, da det var et meget urutineret hold vi stillede med.

Da vi kom i gang med kampen, så det da heller ikke godt ud fra start, da både 2.damesingle, ved Anita Jensen og 1.mix tabte overbevisende i 2 sæt. 2.mix tabte efter en tæt kamp med 21-19 i tredje sæt.

Ikast bagud 3-0 og var hermed presset inden den sidste damesingle og herresinglerne.

Katrine Kold vinder sin damesingle på en bedre kondi i tredje sæt og Knudsen vinder med 10 og 15. Ikast tilbage i kampen. Kasper Bjørn spiller en udmattende kamp, som han taber efter 2 hårde sæt. Lasse Mølhede og Asbjørn Hven i hhv. 3 og 4 herresingle spillede nogle flotte kampe, og vandt begge i 3 sæt. Stillingen inden damedouble var hermed 4-4.

Her vinder Mette og Katrine første damedouble med 19 og 19, mens Anita og Jeanne tabte 2.damedouble.

5-5 inden de afgørende herredoubler.


Søren og Knudsen missede et par sætbolde og tabte et tæt første sæt med 22-20. Derefter gik det galt i 2. sæt hvor det blev til 21-15.

6-5 og vi var igen presset.

2. og 3. herredouble viser fremragende spil, og opbakningen bag banen er god, Kasper Bjørn og Kasper Iversen vinder 2.herredouble i 2 sæt, imens Lasse Mølhede og Asbjørn Hven vinder 3.herredouble i spændende 3 sæt.

Ikast vinder kampen 7-6 og kan dermed ikke længere rykke ned.


Meget flot af et så ungt hold.




Jakob Knudsen

Diverse