2 Guldmedaljer og 1 Bronzemedalje til Ikast´s Kim Astrup ved U-17 EM
2 Guldmedaljer og 1 Bronzemedalje til Ikast´s Kim Astrup ved U-17 EM
En fremragende præstation i både double og single ved dette årsd EM i badminton blev belønnet med 2 guld og 1 bronzemedalje.
Torsdag og Fredag blev det via lutter sejre over Tyskland, England, Holland, Sverige og Frankrig til guldmedaljer til det danske landshold for U17. Kim spillede 2 singler og alle doublerne som bragte lutter sejre.
Lørdag startede den individuelle turnering, hvor Kim ikke var seeded i single og hvor han i første kamp skulle møde den 3 seedede Toby Penty fra England som dog blev sendt hjem med et nederlag på 22-20 , 21-10
Herefter mødte Kim Albin Hjelm fra Sverige som også blev sendt hjem med cifrene 21-16 , 21-18.
Kvartfinalen var en realitet og nu var Kim virkelig flyvende, det gik ud over 5/8 seedede Marin Baumann fra Frankrig som måtte tilbage til Frankrig med et nederlag på 21-15 , 21-9. Semifinale ventede mod topseedede Mikkel Mikkelsen fra Danmark. Turneringens bedste kamp blev der sagt blandt mange tilskuere, med badminton på meget højt plan, en kamp som bla. andet blev overværet af Team Skælskør/Slagelses Manager Michael Kjeldsen og som havde mange roser til begge spillere.
Kim måtte efter en meget flot turnering strække våben og se sig besejret 21-16 , 24-22 og en bronzemedalje var hjemme.
Herredouble med makker Rasmus Fladberg fra Solrød vil jeg ikke skrive så meget andet om end at Kim og Rasmus fra første færd var tændte og i løbet af de 4 dage blev der ikke sat et eneste sæt til. De havde ganske enkelt et niveau over alle andre, og man kunne undres over at de kun var seeded 3/4 i hovedturneringen. Selv i finalen mod de stærke Englændere Matthew Nothingham og Christopher Coles var der stort set ingen spændig, det var Kim og Rasmus alt for stærke til og de vandt da også 21-12 , 21-18 Endnu en guldmedalje var hjemme.
Stor ros til Skælskør for et virkeligt fint sætup, hvor alt bare klappede og efter en lang sæson holder Kim lidt fri nu inden det går løs med næste års U-19 forberedelse under DBF som starter allerede den 14 maj i Solrød.
Efter 4 spændende dage kunne en meget træt og glad Kim med stolte forældre søndag aften vende tilbage til Videbæk.
Randi og Per