Lørdag d.30.maj 2009 blev årets traditionsrige pigedag for IFS-pigerne afholdt. Programmet var nøje udtænkt – den stod på hygge! Syv piger (+ en meget lille én i barnevogn) var samlet på en dag, hvor solen skinnede fra en skyfrihimmel og bøfferne på grillen smagte ekstra godt.
Trods det at dagen stod i hyggens tegn, var der dog flere konkurrencer: vildnis-petanque, kongespil med Tulstrup-regler og unfair pakkeleg – der blev kæmpet for hver en sejr for hvem vil fx ikke gerne vinde en pakke ruttebiler og (mindre)gode DVD’er fra Mathias K.’s samling?
En hyggelig dag sluttede noget på den anden side af midnat – ret sent set i forhold til at eksamen står for døren og at hende den bette fra barnevognen står meget tidligt op…
Næste år er der desværre kun 4 af de 7 piger tilbage i IFS-trøjen, men mon ikke resten stiller op til revanche i kongespil næste år alligevel?
