Opstartslejr 2009 Ikast – Herning – Brande U13-15
Torsdag og fredag d.6.-7. August 2009 gentog vi succesen fra sidste år med en opstartstræningslejr i to dage i Holling i Herning. Dagene startede kl. 9 og sluttede kl.16.
Sidste år deltog 20 spillere, men i år var tilslutningen større og vi kom op på 30 fra alle tre klubber! Trænerne var igen Thomas Kjær fra Herning og Kate Mørk Balle fra Ikast, og som noget nyt fik vi hjælp fra Kim Astrup og Johanne Søndergaard, to U19 spillere fra Ikast.
Spillerne skulle på de to dage spille en masse kom-i-gang badminton, øve tekniske slag, bl.a. Peter Gade finte og baghånds-smash, lave benarbejde inspireret fra træner fra Malaysia, lave en holdkonkurrence med forskellige stafetter, ultimate turnering og hockey turnering, give hinanden lidt massage og spille kampe! Til alle aktiviteter blev der gået til den og spillerne var 100 % klar til at starte op igen efter en sommerpause!
Udover at være kommet i gang med den nye sæson har mange spillere lært nye slag og benarbejde, men de har også fået kammerater på tværs af de tre klubber og specielt ved holdkonkurrencerne var det sociale i fokus.
Alle trænere på lejren har haft to rigtig rigtig gode dage og vi håber at kunne lave en opstartslejr mindst ligeså god til næste år!
Rigtig god sæson til jer alle!
Sportslige hilsner
Kim, Johanne, Thomas og Kate
