Lasse og Qvist til VM

Mens EM for veteraner har været afholdt siden 1995 med to års mellemrum er verdensmesterskaberne for veteraner er en forholdsvis ny turnering. I dagene 27. september til 3. oktober blev det blot 4. af slagsen afholdt i Punta Umbria i Spanien. Første gang var i 2003 i Sofia i Bulgarien, siden i Kuala Lumpur, Malaysia og senest i Chinese Taipei i 2007. Stævnet har efterhånden vokset sig kæmpestort, i år med over 700 deltagere fra 35 forskellige lande, spillet over 7 dage med kampe hver dag (på nær finaledagen) fra 9 til 21. Set-up'et er ifølge tidligere topspillere nøjagtig ligeså professionelt som senior-VM, og det sportslige niveau er da også steget betydeligt fra gang til gang.

Velforberedte Ikastspillere.


To Ikastspillere havde kvalificeret sig til at deltage i Spanien, og vi mødte begge velforberedte op. Men turen startede en anelse kaotisk med terror-trusler mod Hamburg Lufthavn, hvilket indebar forsinkelser og en 22 timers rejse til vores lejligheder i Punta Umbria, hvortil vi først ankom kl. 2 natten til søndag. Ikke den bedste optakt, specielt for Lasse, som skulle spille to kampe søndag eftermiddag og altså kunne risikere at være slået ud af turneringen allerede på førstedagen.


Lasse i kamp


Med det pres hængende over hovedet, leverede Lasse en imponerende præstation. I mix'en var han sammen med sin makker Hanne Bertelsen oppe mod europamestrene Julian Priestley og Sue Crompton fra England – tabte godt nok i 2 sæt, men det var tydeligt, at når duellerne gik længere end 2.-3. bolden var spilet helt lige. Desværre var englænderne en tand skarpere i de afgørende dueller. I doublen, hvor Lasses makker var Joakim Nordgren fra Sverige, tog Lasse revanche mod et indisk par og vandt sikkert i 2 sæt.
Modstanderne i 2. Runde var nu to spillere fra Irland, som viste sig bedre end forventet, og da Lasses makker havde pådraget sig en skulderskade, mindede spillet til tider om lørdagens mix, men sejren kom igen i hus i to sæt.


1/8-dels finale mod verdensmester.


I 1/8-dels finalen ventede det stærke indiske par Shiv Yogi og Sandra Mishra. Sidstnævnte var regerende verdensmester i herresingle i +35-rækken, men Joakims skulder var i bedring, og parret spillede deres hidtil bedste kamp ved stævnet og vandt overraskende  23-21, 21-15. Det betød avancement til kvartfinalen fredag formiddag og blot en sølle sejr fra en VM-medalje.  Desværre var modstanderne de 2. seedede Rajiv Bagga og Dave Wood fra England. Det dansk-svenske par blev på ingen måde nedsablet, men overmagten var for stor og englænderne kunne trække sig tilbage med en sejr i 2 sæt.
Med 39 deltagende par i HD +40, kan Lasse alt i alt være tilfreds og stolt over en helt igennem godkendt indsats ved VM .

Qvist i kamp

Sidste års to guldmedaljer ved EM havde givet seedninger som nr. 2 i single og 3 i herredouble, men ambitionerne var større end dette, selvom jeg godt vidste, at det ville blive svært. Det viste sig også, at konkurrencen var blevet større og niveauet hævet. Alligevel gik alt planmæssigt fra start. Jeg kom let igennem mine første kampe mod spillere fra Tyskland og Rusland, spillet flød og min formodet værste konkurrent, Kim Brodersen fra Gentofte, havde været ude i to monster-gysere, som blev hevet hjem med det yderste af neglene. Da jeg samtidig fik en walk-over i kvartfinalen mod en skadet Øjvind Berntsen fra Norge (tidligere Kastrup-Magleby og Gentofte), og stod til at møde min finalemodstander fra sidste år, Broddie Kristjansson fra Island, som jeg dengang slog sikkert, lå alt lige til forhånden.
Desværre er det også tilladt for modstanderne at forbedre sig, og Broddie tog mig fuldstændig med bukserne nede. Jeg havde nok ikke forestillet mig, at jeg kunne tabe til ham, og regnede hele tiden med, at spillet ville vende til min fordel, men han blev bare bedre og bedre og fangede mig flere gange med klogt og hurtigt spil – hatten af for det. Det viste sig også, at nederlaget ikke var en tilfældighed, da Broddie senere blev verdensmester ved at slå Kim i finalen på lignende vis.


En bronzemedalje mere i herredouble.


"Når Qvist kan få medalje i herredouble, kan niveauet vel ikke være så højt", er der nok mange, der har tænkt. Men med den rigtige makker, er det nu ikke så tosset endda. Morten og jeg havde faktisk inden VM aldrig tabt en kamp. Vi vandt All-England og EM sidste år, og selvom vi ikke træner sammen har vi begge fået vores badmintonopdragelse i ungdomsårene i Resen Badmintonklub, så vi tænker ens. Vi har slået alle de bedste par i Europa, og det fortsatte da også denne gang med sejre i de tre første kampe, men i semifinalen fandt vi vores overmænd i to spillere fra Thailand. Jeg synes, det var rigtig sjovt at spille den kamp, men vi var aldrig i nærheden af sejren. Thai'erne smed bare alt tilbage, og de var ligeglade med om deres opsamlinger var halvanden meter for korte – det kan jo også være lige meget, når man bare smider den næste tilbage igen.
Der var 51 deltagere i HS +45 og 35 par i HD, og på den baggrund kan man vel kun være tilfreds med to tredjepladser. Næste år i september afholdes EM i Irland, og om to år er der igen VM, til den tid i Vancouver i Canada, så nye oplevelser venter, hvis form og helbred holder.