God start for U17 Vestserien


God start for U17 Vestserien

Søndag d. 1 november tog U17-holdet hul på holdturneringen. Trods en lidt trist start, da Lasse Mølhede måtte melde fra, fik vi dog med hjælp fra Kim Fenger, der hurtigt kunne træde til, holdet klart. Stor tak til Kim for at være til rådighed så hurtigt, noget der også vidner om den store bredde der er i U17 gruppen i år, da vi med en skade bare kan hive en ny spiller ind og stadig stille et stærkt hold.

Målsætningen for sæsonen er i første omgang at komme i slutspillet om kvalifikation til DM og forhåbentligt derfra til DM. For at nå det mål, skulle vi helst have 2 sejre i første holdrunde.
På programmet søndag stod først Aalborg BK og derefter Viby.

Første kamp løb forløb da også som ønsket. Vi kom godt fra start med sejr i begge mixer og 1. HD, hvor Mathias Lund Hansen så meget skarp ud. Herefter stod den på 2. HS samt de 2 damesingler, og da vi fik begge disse i hus også, var sejren i hus og vi kunne slappe af i doublerne. Samlet vandt vi 8-1. En god start inden kampen mod Viby.
Til den næste kamp ændrede vi i opstillingen. Men som kampene skred frem var det ikke til det værre – tværtimod!
Igen kom vi godt fra start med sejre i alle første kampe – Mathias var igen skarp og også 1. Mx holdt et højt niveau. Singlerne der fulgte lå ikke tilbage for de andre og vandt også med gode og koncentrerede indsatser. Nu var sejren igen i hus inden det nåede at blive spændende, men til spillernes ros skal det siges at de holdt fokus og vandt også samtlige doubler. Hermed havde vi vundet 9-0 og det uden at afgive et eneste sæt. Stærkt gået af alle.


Følgende spillere repræsenterede Ikast:
Emilie Furbo, Pernille Eskildsen, Mette Pedersen
Andreas Berthelsen, Mathias Lund Hansen, Jonas Andersen, Kim Fenger


Vi fik hermed den start vi gerne ville og der skal fra undertegnede lyde en stor tak til spillerne, der leverede en rigtig solid og koncentreret indsats der lover godt for de kommende holdkampe. Hvis I fortsat træner godt og hårdt samt spiller som et hold, vil vi også kunne nå vores mål og måske mere til, at potentialet til noget stort er til stede, kan ingen være i tvivl om. Her er det også på sin plads at takke de spillere som ikke var udtaget til holdet men alligevel bakker op og er med til at skabe sammenhold og et super godt træningsmiljø.


En tak skal også lyde til forældre, familier og tilskuere for opbakningen på dagen, det var en fornøjelse.


Mvh.



Casper Hansen

Diverse