Flot udebane sejr over Esbjerg.


Flot udebane sejr over Esbjerg.

Tirsdag aften leverede Ikast FS Badminton i 1. division endnu engang en kraftpræstation da Esbjerg på udebane blev besejret med 8-5.


Ved stillingen 6-5 til Ikast lagde Esbjerg sig i vinderposition i de sidste to kampe. Ikastlejren var indstillet på et snævert 6-7 nederlag og dermed endnu et vigtigt point på kontoen. Ikasts to bedste herredoubler havde heldigvis helt andre planer! Anden double ved Henrik K Hansen / Ashley Moss tabte første sæt men fighter sig ind i kampen og vandt i tre sæt. Og endnu engang diskede vores skøre australier op med hidtil usete sejrsjubelscener! 


Første double ved Sune Gavnholt og, netop hjemvendte fra UVM i Malaysia, Kim Astrup tabte første sæt 25-23 og kom bagud både 10-3 og 16-10 i andet sæt. Kim og Sune bevarede troen og spillede ganske enkelt forrygende badminton. 22-20 og 21-10 til Ikast i anden og tredje sæt.


Dermed 8-5 til Ikast og alle tre point til det midtjyske.


Sejren blev grundlagt i første runde hvor Ikast kom foran 4-0. Kristiana "Kika" Ludikova og Michelle Chan vandt knusende sikkert i deres to damesingler. Kristina over Trine Christiansen og Michelle over Kamilla Hermansen.


I første mixeddouble vandt undertippede Gitte Haxen / Kim Astrup over Amanda Mathiasen / Jesper Thomsen i tre sæt efter en fantastisk dyst. Anden mixeddouble ved Malene Storm / Henrik K. Hansen blev om muligt endnu mere intens. Dai Xiao Yan og Michael John bragte sig på 17-14 i tredje sæt. Heldigvis diskede Malene derefter op med 4 superserver og bragte igen Ikastparret ind i kampen (er det hendes mand der er referant? (o:). Malene og Henrik vandt 20-22 21-13 21-19.


I herresinglerne var Esbjerg millimeter fra at udligne holdkampen til 4-4 da de vandt tre ud af fire singler og havde flere matchbolde i den sidste. Unge Mathias Kristiansen trak heldigvis det længste strå og vandt på både det spillemæssige og mentale niveau. 21-19 19-21 25-23. Sune kæmpede med alt hvad han havde, men kunne ikke helt matche Esbjergs stærke Kristian Nielsen. 3 x 21-19 – de to sidste sæt til Kristian. Anden single tabte Ashley Moss i tre sæt til Henrik Nedergaard. Martin var tæt på sejr i første sæt mod Luo Xilin men tabte 21-19 21-19


5-3 til ikast.


Damedoublerne blev delt med en sejr til hver klub. Gitte og Kristina tabte en af deres sjældne kampe og Michelle / Malene vandt sikkert i to sæt. Tredje herredouble vandt Esbjerg sikkert. Stilling dermed 6-5 til Ikast før de sidste to herredoubler....


Kampens spiller blev meget fortjent og uden afstemning storspillende Kim Astrup. Kim kom hjem fra Malaysia dagen før holdkampen med 29 timers transport i bagagen! I øvrigt efter det bedste spil han nogensinde har leveret (citat ham selv). Det blev til en 1/8 finalen efter en række flotte kampe.


Esbjerg har til alle hjemmekampe en tipskonkurrence med flotte præmier. Ikke mange af de 2-300 tilskuere havde tippet 8-5 til Ikast. Kun Anne (Henriks kone), Rune (Gittes kæreste) og Hr. Gavnholt senior (o:


Nyoprykkede Ikast, der fra alle sider var spået en bundplacering, har fået point i alle fire kampe (vundet tre) og ligger på en komfortabel andenplads efter storfavoritterne fra Skovshoved. Hvis resultaterne flasker sig i næste runde d. 24. november - hvor Ikast hjemme i Ikast-Brande Arena møder KMB Kastrup - kan status som 1. divisionsklub allerede sikres. Oprykning til Ligaen blev der også hvisket lidt om i Ikast lejren….


Se stilling her: http://www.infosport.dk/cgi-bin/MMS.dbf/stilling.hms?pu=P004961&fb=DBF&ak=&rk=1.%20division&k=&rv2=




Jakob P. Storm

Diverse