U-VM i Malaysia 19 oktober til 2 november 2009

Mandag den 19 oktober tog jeg af sted på en 26 timers lang rejse til U-VM i Malaysia, min hidtil største opgave som ungdomsspiller i badminton.


Forventningerne var store og må siges at være indfriet, det var simpelthen en:kanonoplevelse af de helt store som jeg gerne så at alle badmintonspillere kunne få med i bagagen enten som spiller eller bare tilskuer.


Velankommet efter en lang-lang rejse fik vi pakket ud og kørte så direkte i hallen ,lige for at få trænet lidt og rystet det værste af os inden vi spiste vores aftensmad og så direkte i seng.


Næsten veludhvilet brugte vi onsdagen til at træne og akklimatisere inden vi skulle ud i vores første holdkamp Torsdag mod Sri Lanka som vi vandt over.


Rasmus Fladberg og jeg var valgt af landstræner Morten Frost som førstevalg i HD og det må vi have gjort så godt at han valgte os resten af turneringen, hvilket vi kvitterede for med lutter sejre i de næste holdkampe mod Hong Kong , Vietnam og Rusland. Desværre tabte Danmark holdkampen mod Hong Kong med 2-3 efter en meget tæt kamp, hvilket betød at vi ikke kom med i finaleslutspillet om de helt store placeringer, men måtte " nøjes " med at spille om 9 pladsen mod Rusland.


9 pladsen var der aldrig tvivl om, vi vandt sikkert og den bedste placering i mange år var en realitet. Nederlaget mod Hong Kong var set i bakspejlet meget,meget ærgerligt, det kunne have været sjovt at skulle have været oppe mod de store nationer i finalerunden.


Onsdag den 28 oktober startede vi på den individuelle turnering, hvor jeg stillede op i HD med Rasmus og i MXD med Sara Thygesen fra Eritsø.


Danmark havde valgt hjemmefra at " ranke " Emil Holst og Niklas Nøhr højere i HD, hvilket betød at de fik 5/8 seedningen frem for Rasmus og jeg, som måtte starte fra scratch . Vi mødte 2 Tyrkere i første runde og vandt uden for meget besvær men måtte i 1/16 finalen strække kort mod de 2 bedste Japanere som vi tabte knebent til 21-19 22-20 efter vores nok livs bedste kamp.


Sara og jeg nåede uden seedning til 4 runde i 1/8 finalen hvor vi tabte 22-20 21-13 til det bedste Indonesiske par som endte turneringen med at blive nr. 2, ikke noget at indvende til det nederlag, selvom vi havde dem på krogen i første sæt .
Afslutningsvis vil jeg gerne lige understrege at vi Danskere som var med på turen altså ikke er så langt fra asiaterne rent spillemæssigt, bortset lige fra et par enkelte stykker, som til gengæld også er så meget bedre end alle andre. Specielt en spiller har imponeret mig, nemlig Kina´s nye Lin Dan : Tian Houwei, ham kan i godt begynde at huske navnet på, en spiller vi helt sikkert kommer til at høre mere til. Det var så det VM, altså for så vidt det badmintonmæssige, men vi havde så et par dage til at opleve lidt andet end hallerne.


I Malaysia taler de kun om en ting  Ris, man får det til alle måltider, det er overalt på markerne og da vi skulle være lidt kulturelle en dag og gerne ville på et Malaysisk museum, ja så var det selvfølgelig et museum som kun handlede om Ris. Men ellers var vi alle på en fælles tur omkring det nordlige Malaysia på vores fridag, hvor vi oplevede lidt andet end badminton, en ret interessant dag med afslapning og et besøg i det Malaysiske køkken.


Det Malaysiske køkken er ikke for sarte sjæle og man skal lige kigge sig rundt omkring for at se om der ligger nogen som er død af madforgiftning inden man begynder at spise. Det gjorde der heldigvis ikke, så efter at have skubbet hundene væk og fjernet firbenene, tørret det værste snavs af kunne vi begynde at spise. Et super måltid mad, ja jeg turde ikke spørge hvad det var vi spiste , men godt og meget stærkt var det og ikke sidste gang vi besøgte det Malaysiske ( udendørs ) køkken.


Det lykkedes mig da også at betale mig fra disse måltider, hvor de var så frække at tage hele 5 kr., men det var så også inklusiv en sodavand. 


Min største oplevelse har fået en ende, jeg er tilbage i vante omgivelser, har spillet holdkamp, begyndt i skolen efter 3 ugers fravær og sidst men ikke mindst fået et dejligt gensyn med mine venner i klubben og på college, men minderne har man da lov at ha !!!!!!