Efter Ikast 3. Divisionshold har startet sæsonen flot med 3 vigtige sejre, stod kampen mod BK Ålborg til at blive en del sværere, hvis der skulle hives en sejr hjem. Indtil videre har Ålborg ikke tabt en kamp og på papiret har de et rigtigt stærkt hold, som alle forventer der vinder denne pulje.
Med en halvsyg Nina Fisker, blev der i sidste øjeblik lavet om på holdopstillingen, så Nina og jeg byttede plads. Casper Iversen var skadet i knæet, men heldigvis kunne Lasse Holm træde til.
Efter første sæt var spillet i de 2 mixer og 2 damesingler, så det ikke godt ud for os. Alle baner havde tabt første sæt og første damesingle og anden mix tabte begge i to sæt. Første mixen fightede godt og fik hevet andet sæt hjem, men måtte se sig slået i tredje sæt. Jeg fik hevet anden damesingle hjem i 3 sæt, så nu var holdstillingen 3-1 til Ålborg.
Nu var det herresinglernes tur. Singlerne har klaret sig flot i de tidligere holdkampe, men denne gang stod det noget sværere til. Ålborg har endnu ikke tabt en herresingle i år, så det var hårde odds vi var oppe i mod. Alle singler var intense og med tætte kampe, men Ålborg var den tand skarpere og vandt alle kampene. Herefter var Ikast bagud 7-1.
Derefter var det doublernes tur.
I første damedouble taber Henriette og Johanne første sæt. Andet sæt får de hevet hjem og vinder sikkert i 3. I anden damedouble taber Nina og jeg første, men får hevet andet sæt hjem. Derefter vandt vi også tredje sæt og efter 2 gode damedoubler med meget drama undervejs, var stillingen nu 7-3 til Ålborg.
Herredoublerne stod overfor en ordentlig mundfuld. For at vi skulle have point med fra holdkampen, var kravet 3 sejre. Desværre går ingen af kampene vores vej og vi må se os besejrede med et nederlag på 10-3.
Ålborg er et rigtigt godt hold og deres sejr var fuldt fortjent. Nu må vi bare se fremad og gå efter andenpladsen, hvor næste kamp mod Brønderslev bliver vigtig.
Holdet denne gang bestod af Anders, Jacob, Christian, Lasse, Aske, Kasper, Henriette, Johanne, Nina og Emilie.
