Lasse Mølhede fra Ikast FS deltog i weekendens elitestævne for U17 spillere i Greve. Her skulle Lasse og hans makker Mathias Rud Pedersen fra Værløse forsvare deres topplacering på Grandprix-ranglisten.
Det blev til en sejr i en velspillet finale med 20-22 21-17 21-16 over Lasse Hansen/Esbjerg og Nikolaj Andersen/Holbæk.
Lasse deltog også i mix-double med succes. Her havde han fået ny makker, da hans faste medspiller havde meldt fra på grund af sygdom. Lasse skulle spille sammen med Rikke Axelsen fra Frederikshavn, som han som U13 spiller tidligere havde dannet par med. Sammen spillede de sig i semifinalen efter en række tætte kampe i de indledende runder.Semifinalen blev vundet med 21-18 21-16 over Thomas Dew-Hattens/Gentofte og Line Koch/Horsens.
I finalen skulle de møde Katrine Nielsen og Mathias Bang fra Solrød. Det blev en tæt kamp, som de tabte med 21/16 – 13/21 – 23/21. Lasse og Rikke var tæt på at vinde, idet de havde en matchbold ved stillingen 19/20, men det holdt ikke.
Med sejren i herredouble fastholdt Lasse og hans makker deres placering øverst på ranglisten, hvilket har betydning for seedningerne
i de kommende turneringer i det nye år.
