Kristina Ludikova startede 14 april 2010 hendes første og eneste kamp ved EM i Manchester præcist 10.40. og jeg sad bagved på bane 4 i den kolossale hal med plads til knap 20.000 tilskuere med en god fornemmelse. Forud var gået en 15 uger periode med en meget detaljeret fysisk træningsplan.
Da både Kim og Kristina skulle repræsentere Ikast og Danmark ved en stor international begivenhed i uge 15 havde jeg hyret en fysisk træner til at sandsynliggøre at de fysisk set ville toppe i netop uge 15. Og resten af truppen ville naturligvis så blot følge med. Det var selvfølgelig op til Thomas og jeg (og Jan og Peder) at lede den daglige træning, men med en ugentlig korrespondance mellem primært Kristina, Eik (den fysisk træner) og jeg, for løbende at justere programmet for sygedage, uventede rejsedage mm, Jeg vil ikke gå i detaljer med præcist hvad træningen gik ud på, men overordnet er der i starten af perioden meget arbejde med lav intensitet og lange arbejdsperioder og korte pauser. I slutningen er der meget kortere arbejdsperioder men med 100 % intensitet. Begge dele forekommer i begge perioder, men vægtningen er forskellig.
Kristina havde fået en forholdsvis hård 1 runde med Danmarks pt. Næstbedste Camilla Sørensen og den 1 seedede Pi Hong Yan i en evt. 3 runde. Kampen mod Camilla var på forhånd en der kunne gå til begge sider, men der var mange langt svagere i turneringen, så ikke en ønske-men ok lodtrækning. Kristina havde spillet middelmådigt ugen inden imod Karina Jørgensen, men havde fysisk følt sig godt tilpas og der var endnu en uge endnu at stige i, så vi følte os som nævnt optimalt forberedt. Kristina havde på turneringshallens bane 1, dagen inden, slået de to mandlige herresingler fra Tjekkiet i sæt til 11. (ikke noget man kan regne med overhovedet men hun følte sig og så fantastisk hurtig ud)
Kristina spillede mod Camilla de første 7 dueller som vi havde aftalt, tålmodigt og disciplineret, men var alligevel bagud 6-1 da Camilla hver gang var heldig/dygtig lige at skrabe angrebsslagene over når de kom. Og så kom fejlene. I løbet af 25 minutter havde hun tabt med de knusende cifre 21/7-21/8
Hvad skete der???
Kristina havde overhovedet ikke præsteret og jeg havde i hvert fald ikke overhovedet indfriet min funktion under kampen. Men jeg fik rig mulighed for det efter !!!!!. Når man målrettet træner på noget som falder sammen på under en halv time, så skal man været MEGA skuffet, ellers er der noget galt og det var vi begge.
Var træningsforløbet forfejlet? overhovedet ikke mente vi begge. Var der for meget pres på 1 turnering Kristina mente det ikke, jeg var lidt mere i tvivl. Vi så kampen 2 gange på video og snakkede lidt med de danske trænere, som lige lærte os lektien at der er lidt langt til toppen hvis man ikke er helt up to date. De havde trænet på 3 af banerne og fortalte at på bane 4 betød vinden lidt over en meter i hhv. medvind og modvind. Og på ingen af de andre var der vind af betydning. Der skal spilles på vidt forskellige måder i med og modvind. I modvind kan der bare pumpes med hårde angrebsclear indtil en åbning kommer, i medvind kan de fleste kun spille nedad indtil de måske sidst i sættet begynder først at kunne løfte til og derefter cleare til baglinien.
Det var nu næsten 3 år siden at jeg har været med ude til en stor international turnering og Kristina havde ikke spillet i en stor hal ved et betydende mesterskab siden august. Alligevel føltes det og føles stadig utilgiveligt at Kristina slet ikke opdager at der er vind selvom hun laver over 10 direkte fejl på medvind i første og spiller alt for kort i andet. Iigeså utilgiveligt er det at jeg ikke rigtigt gør det. Vi snakker om længde, men får aldrig justeret den planlagte taktik i forhold til det. Vi formåede simpelthen ikke at løfte blikket med al den fokus og forberedelse. Vind var selvfølgelig ikke eneste faktor, men det fik en snebold til at rulle, hvor Camilla fik selvtillid, ikke lavede fejl og spillede det bedste jeg har set hende og hvor Kristina blot mistede selvtilliden. En snebold som vi burde have kunnet have stoppet, og gør det næste gang.
Lars Uhre den danske træner fortalte at ca en halv time efter at jeg havde siddet og ynket var den svenske træner Per Henrik Croona kommet hen og ynket bare på svensk med præcist samme frustration over Magnus Sahlberg hans eneste spiller med til EM, som havde haft et perfekt forløb og floppet helt. Betyder det at man ikke skal satse og planlægge og forberede sig optimalt.
NEJ man skal lære af sine fejl. Hvor totalt urutinerede de måtte være. Det var meget hårdt at starte videoen op efter kampen.
Vi har siden set Kristina spille 5 gange på video og været i hallen og set alle kampe indtil hjemrejse. (Det skete i øvrigt meget ofte at cifrene på bane 4 var 21/11- 9-21 21/18 eller noget lignende hvor modvindssiden fik de 21). Jeg tror ikke på at modgang i sig selv styrker, men det kan, hvis det bliver behandlet ordentligt give et nødvendigt skub i en mere præcis rigtig retning. Jeg er sikker på at hun er på vej denne vej.
Svend Aage Sørensen