Liga badminton tirsdag d. 5. oktober kl. 19.00


Liga badminton tirsdag d. 5. oktober kl. 19.00

Team Aarhus vs Ikast FS Badminton

Af Sune Gavnholt

Det bliver ligesom de fleste kampe i denne sæson en svær en af slagsen, men hvor der samtidig er mulighed for at stjæle et point eller to. Team Aarhus er favorit i fire af kampene, så Ikast skal ind og overraske og præstere godt, både enkeltvis og som hold. Vi vil tage de gode erfaringer med fra de to svære holdkampe vi har startet sæsonen med, og vise at vi bliver bedre og bedre, også selvom det ikke er ensbetydende med at vi vinder holdkampen. 

Damesingle: Kristina Ludikova fra Ikast er klar favorit mod Maria Herskind, og har også vundet sine to første kampe i to sæt, og bør også vinde denne kamp sikkert, hvis hun spiller op til sit vanlige niveau.

1. Herresingle: Mod en modstander, Jan Ø. Jørgensen, der er placeret som DK's næstbedste herresingle, bliver det en svær kamp for Sune Gavnholt. Det skal nok blive en god og velspillet kamp, og så er det op til Sune og se hvor meget han kan presse Jan på dagen. De mødtes sidst til DM 2010, hvor Jan vandt med 21/15 - 21/19. Jan og Sune er i øvrigt gamle træningsmakkere fra Aarhus.

2. Herresingle: En meget åben kamp mellem Jeppe Lund og Morten Brødbæk. Jeppe har vundet begge sine kampe hidtil, og jeg vurderer Jeppe til at være 60-40 favorit. Morten er en dygtig spiller i fin fremgang, og vil gøre alt for at slå Jeppe, som besidder lidt mere rutine på dette niveau.

Mixeddouble: Henrik K. Hansen/Fiona McKee møder Anders S. Rasmussen/Mie Schjøtt, og det bliver en svær kamp for Ikastparret. Anders vandt i weekenden en EBU-turnering, og Mie er landsholdsspiller, og har også flere EBU-titler på cv'et. Når det så er sagt, så tror jeg på, at Henrik og Fiona godt kan give dem kamp til stregen. De er på ingen måde afskrevet fra start, og kan med godt spil godt gå ind og overraske i denne kamp.

Herredouble: Ashley Moss/Kim Astrup tager imod Kasper Henriksen/Jakob Staael. Kasper er den mest rutinerede spiller i dette forum, og han skal være en styrende spiller for Aarhusparret, hvis de skal leve op til favoritværdigheden. Kim og Ashley slog i sidste runde Greves herredouble, og de to underdogs vil også gå efter at vinde denne kamp, og fortsætte deres meget positive udvikling. I weekenden vandt Kim herredoublen i KMB's M-turnering sammen med makkeren Rasmus Fladberg.

Damedouble: Ligadebut til Henriette Hansen (erstatter gravide Malene Storm) der sammen med Gitte Haxen skal op imod de stærke piger, Lena F. Kristiansen / Line Kruse. Aftenens største favoritværdighed tilfalder Team Aarhus' damedouble. Der skal ren fight til for IFS' pigerne i denne kamp, og så er det bare med at se hvor langt det rækker. Både Lena og Line har været skadet i en længere periode, og det vil ikast-pigerne selvfølgelig gå ind og se om det kan være chancen.


Tilføjelse: Mandag aften er der kommet en ændring i Team Aarhus´ startopstilling. Line Kruse er blevet skadet. Line Nørgaard træder ind på hendes plads.



Sune / jps

Diverse