Endelig var det blevet tid til den første holdkamp på hjemmebane for Ikasts 2. hold, og lørdag d. 8. oktober løb det af stablen.
Da kampen skulle spilles på hjemmebane, var der rigtig god opbakning fra de lokale samt en hel del efterskoleelever var mødt op for at heppe.
Som sædvanlig startede holdkampen med 1. Mix, 2. Mix og 1. Ds. Team Fyn stillede op med Lars Brylle Henriksen og Mette Bisgaard i 1. Mix, og de skulle møde Kasper Iversen og Maja Keren fra Ikast. Det blev en tæt 3-sætter som heldigvis gik til Ikast med cifrene 21-17, 13-21, 21-17. 2. Mix bestod fra Ikast af Oliver Leydon-Davis og Katrine Kold, som spillede mod Morten Geertsen og Maria Andersen. Her spillede Oliver og Katrine en flot kamp, og vandt med cifrene 21-18, 21-16.
I 1. Ds skulle Trine Jensen fra Ikast møde Heidi Stentebjerg fra Team Fyn, og denne blev også en 3-sætter, hvor Trine vandt 17-21, 21-10, 21-10. Dermed stod der efter første runde 3-0 til Ikast.
Nu skulle 2. Ds afvikles. Her mødte Pernille Eskildsen fra Ikast Mette Falk fra Team Fyn. Pernille spillede en god kamp og vandt temmelig sikkert med cifrene 21-12, 21-18. Dernæst stod den på afviklingen af de fire herresingler. I 1. Hs skulle Milan Ludik fra Ikast møde Henrik Jeppesen, og her vinder Milan med cifrene 21-17, 21-14, flot kamp. Victor Svendsen skulle i 2. Hs møde Karl-Jørgen Møller fra Team Fyn, og efter en rigtig flot single ender cifrene 22-20, 21-10 til Ikast.
Der står nu 6-0 til Ikast. I 3. Hs mødte Lasse Damm fra Ikast Jacob Tøstesen fra Team Fyn og vinder sikkert med cifrene 21-17, 21-10. Andreas Berthelsen repræsenterede Ikasts 4. Hs, som mødte Mark Moritzen og vinder overbevisende 21-8, 21-12. Dermed var stillingen 8-0 til Ikast inden doublerne blev sat i gang.
1. Dd bestod af Trine Jensen og Maja Keren fra Ikast, som skulle møde Maria Andersen og Mette Falk fra Team Fyn. Trine og Maja vinder sikkert med 21-11, 21-7. Fra Ikast stillede Pernille Eskildsen og Katrine Kold op i 2. Dd mod Heidi Stentebjerg og Mette Bisgaard, hvor sejren går til Ikast med cifrene 22-20, 21-18 efter en spændende kamp. Nu mangledes der at spilles tre herredoubler, og stillingen var 10-0 til Ikast.
1. Hd mødte Kasper Iversen og Oliver Leydon-Davis fra Ikast Lars Brylle Henriksen og Henrik Jeppesen fra Team Fyn, men må desværre se sig besejret med cifrene 12-21, 20-22. Victor Svendsen og Milan Ludik spillede sig sikkert frem til sejr i 2. Hd med cifrene 21-12, 21-14. I 3. Hd mødte Lasse Damm og Andreas Berthelsen fra Ikast Jaxob Tøstesen og Mark Moritzen, og i dagens sidste kamp vandt Ikast med cifrene 21-18 og 21-10, og dermed blev det til en samlet sejr til Ikast på 12-1.
Tak for denne gang og vi ses til næste holdkamp!