I weekenden 17-18 sept.-11 afholdtes der seniorstævne i Skovbakken.
Her var Ikast stærkt repræsenteret i både A og M-rækken, hvor ikke mindre end 15 af klubben spillere havde valgt at slå til fjerene.
Det blev til mange gode og spændende kampe dagen igennem, og det lykkedes en del spillere at slå sig igennem til søndagens semi- og finaler.
I A-rækken i HS stod der Ikast på ikke mindre end 3 af de 4 spillerne. Lasse Dam, Milan Ludik og Mads Emil Kristensen havde spillet sig til søndagens kampe, hvor Lasse vandt semifinalen over Niels Peter Johansen – Horsens, i 3 spændende sæt, mens Mads Emil slog Milan i 2 flotte sæt. Herefter var det en rent Ikast-finale, hvor Lasse trak det længste strå, og derved vandt sin anden turnering i træk.
I HD spillede Milan Ludik/ Jonas Andersen sig frem til semifinalen, som de dog tabte til de senere vindere af A-rækken.
I HS M-rækken lykkedes det Jacob Damgaard at gå hele vejen til semifinalen søndag, hvor han dog måtte se sig besejret i 3 spændende sæt af den tidligere Ikast-spiller Jeppe Lund. I HD var Ikast igen godt repræsenteret i det Aske Lauritsen/ Victor Svendsen samt Jacob Damgaard/ Anders Johansen mødtes i semifinalen. Her gik Jacob/ Anders videre men tabte dog efterfølgende i finalen.
Alt i alt en god weekend med mange gode resultater.
