Vejgaard - DS: 0-13


Vejgaard - DS: 0-13

Sikker sæsonstart for Danmarksserien

Lørdag d. 24. September Ikasts Danmarksserie skulle spille sin første kamp i denne sæson, og dette foregik på udebane i Vejgaard. Modstanderne var forholdsvis ukendte. Vi vidste ikke andet end vi sikkert kom til at møde et hold der var noget ældre end os selv. Ganske rigtigt skulle vi i en hal, med fire baner, halvlummert og lavt til loftet spille mod rutinerede spiller, dobbelt så gamle som os.

Holdet bestod af: Kevin D.M., Jonas OB, Lasse Damm, Michael Fowke, Mads Emil, Kim Fenger, Karoline Synnestvedt, Cecilie Sløk, Marie Haugen og Nicoline Pihl.

Første runder bestod af to mixer og to damesingler. Det starter rigtig godt med at Ikast kommer foran i alle kampene. 1. Mix Kevin D.M. og Karoline Synnestvedt, vinder sikkert i to sæt. 2. Mix Jonas OB og Cecilie Sløk, havde meget kortvarigt nogle problemer men vinder også kampen sikkert i to sæt.

1. Damesingle bestod af en nervøs Marie Haugen, men på trods af nerver går hun ind og vinder relativt sikkert i to sæt. 2. Damesingle Nicoline Pihl, gik også ind og gjorde kort visit og slår sin modstander i to sikre sæt. Ikast var derfor foran 4-0.

Anden runde var det så herresinglernes tur.

I 1. Single var Michael Fowke klar til kamp. Michael går ind og leverer en rigtig god præstation. Tæt i første sæt, men viser dog klasseforskel og vinder med 10 i andet sæt. 2. Single Lasse Damm, skulle også ind og hive en sejr hjem og det gjorde han også sikkert i to sæt. Det så indtil videre lovende ud for Ikast, som nu var foran 6-0. 3. Singlen Mads Emil Kristensen, går også ind og viste hvorfor han var med den dag og vinder med 14 og 16. Så var turen nået til 4. Singlen Kim Fenger, som var kommet ud på en rigtig svær opgave. Han var oppe imod en rigtig rutineret herre. Men Kim viser fighterindstilling, og hiver en sejr hjem i tredje sæt. Så var sejren sikret med en føring på 8-0. Men Ikast  blev selvfølgelig ved.

De to damedoubler blev sat i gang, og selvom 1. damedouble Nicoline Pihl og Cecilie Sløk havde lidt problemer i første sæt, så gik de alligevel ind og hev sejren hjem i to sæt. De to unge piger Marie Haugen og Karoline Synnestvedt gik også ind og fik en god sejr i to sæt.

Herredoublerne blev sat i gang. 1. Herredouble Jonas OB og Kevin D.M. havde lidt problemer i andet sæt efter at have vundet første, men i tredje sæt vidste de klasseforskel og hiver en sejr hjem. 2. Herredouble Mads Emil og Lasse Damm, skulle også ind prøve kræfter med nogle rutinerede herre, men efter en solid præstation blev dette også til to sæts sejr.

3. Herredouble var Kim Fenger og Michael Fowke, og de gik ind og vidste rigtig godt spil og vinder også sikkert i to sæt.
Derfor kunne Ikast tage fra Vejgaard med en sejr på 13-0, og tre point med hjem til Midtjylland.

Karsten Werge havde en bamse med, som en slags fidus, som blev kaldt Ib Friis Sørensen efter "IFS" Badminton. Der blev til sidst stemt om hvem der skulle modtage denne fidus. Det var en tæt afstemning, men med 3 stemmer gik den til Lasse Damm, tæt forfulgt af Marie Haugen og Michael Fowke.



Lasse Damm

Diverse