Som opfølgning på lørdagens overbevisende holdkamp på Danmarkserien, valgte Nicoline Pihl, Jonas Andersen og Mads Emil Kristensen at bruge søndagen på U19M stævne i Thorsager-Rønde.*
Det blev igen en fin præmiehøst til Ikast.
De 3 spillere viste flot spil og var med helt fremme i alle finaler.
Nicoline og Mads Emil vandt mix-doublen ved at sejre i finalen med 21-11/ 21-7.
Nicoline blev to’er i single, mens Jonas og Mads Emil vandt finalen i doublen 21-13/ 21-13.
Endvidere sluttede Mads Emil af med finalesejr i singlen 21-18/ 21-18 uden at afgive et sæt i hele turneringen.
Det var en rar fornemmelse at lande i Ikast igen sent søndag aften med gode resultater i bagagen.
